Krogen: Dit vigtigste greb i opsøgende rådgivningssalg

Jeg holdt for nylig kursus i opsøgende salg for rådgivere, der ikke elsker at sælge. Og én pointe stod tilbage som den vigtigste:

De fleste problemer opstår ikke under salgsmødet. De opstår bagefter.

De fleste rådgivere ved godt, hvad der skal til for at gennemføre et godt salgsmøde: Du skal stille kloge spørgsmål, lytte oprigtigt og demonstrere din faglige styrke.

Alligevel ender alt for mange møder uden retning. Du går derfra med en god fornemmelse, men uden en klar aftale om, hvad der konkret skal ske nu.

Det, der mangler, er ofte det samme: Du fik ikke hængt krogen i lokalet.

En krog er et bevidst greb, der sikrer, at samtalen får et naturligt og værdifuldt næste skridt. Det er ikke et forsøg på at presse en ordre igennem, men en måde at gøre det let og logisk at fortsætte dialogen.

En krog kan for eksempel være:

“Jeg kan skrive en kort opsummering af det vigtigste, jeg hører jer sige, så I kan bruge det internt. Vil det være nyttigt?”
“Jeg har en kunde med en lignende udfordring. Har du lyst til, at jeg samler et par eksempler på, hvordan de greb det an?”
“Skal vi tage en kort opfølgning om to uger, når I har haft mulighed for at drøfte det internt?”
“Hvis du vil, kan jeg lave en enkel skitse til, hvordan et forløb kunne se ud hos jer. Uforpligtende.”

Fælles for dem er, at de tydeliggør næste skridt og samtidig skaber værdi for kunden.

Alt for mange afslutter et salgsmøde med: “Du ringer bare, hvis det er relevant.” Det er ikke en krog. Det er en parkeringsplads.

I rådgivningssalg går der ofte mange måneder fra første kontakt til kontrakt. Derfor skal du tænke i relation og progression frem for afslutning. Krogen er det lille, men afgørende greb, der holder bevægelsen i gang.

Hvis du ikke elsker opsøgende salg, kan det være en lettelse at opdage, at det ikke handler om at lukke. Det handler om at skabe tillid og placere en krog, før du går. Du kan først lukke et salg, når tilliden er etableret. Og det kræver som regel flere møder med gode kroge imellem.


Kan du skabe følgeskab som leder?

Hvorfor kan nogle ledere få andre til at følge deres ideer nærmest betingelsesløst, mens andre skal kæmpe for det? Handler det om medfødt karisma, eller er det noget, alle kan lære?  Jeg tror det sidste.

Gallups forskning peger på, at du skaber følgeskab, når du som leder dækker fire basale behov hos dine omgivelser: Håb, tillid, medfølelse og stabilitet. Det var kernen i Strengths Based Leadership traditionen, udviklet af Don Clifton og senere formidlet af Gallup, og det er fortsat kernen i dag.

For i 2025 har Gallup gentaget målingen globalt i Global Leadership Report: What Followers Want. Over 30.000 respondenter i 52 lande er blevet spurgt, og resultatet er bemærkelsesværdigt stabilt. De samme fire behov går igen på tværs af kulturer og generationer, og håb er stadig det vigtigste for at få folk med dig. Inden du vurderer dig selv, så lad os sætte lidt ekstra ord på:

Når jeg holder mit kursus ”Sådan sikrer du følgeskab”, arbejder vi bl.a. med de fire behov som en målestok for din ledelse. Du står sikkert stærkt på nogle områder og har blinde vinkler på andre. Derfor giver det mening, at du vurderer dig selv på hvert behov på en skala fra 0 til 5, hvor 5 er excellent og 0 er dårligt.

Håb
Kollegaer følger dig, når du skaber mening, retning og billeder af en bedre fremtid. Når du kommunikerer håb, hjælper du dine medarbejdere med at få begejstring for det, der ligger foran jer. Spørg dig selv: Er du tydelig om, hvor I skal hen, og hvorfor det betyder noget? Er du god til at formidle formålet med dine ideer og projekter? Skaber du billeder af, hvordan indsatsen kan gøre jer til en stærkere organisation?

Tillid og troværdighed
Der opstår tillid, når kollegaer oplever ærlighed og klarhed fra dig. Hvis du er troværdig, følger folk dig også, når det bliver svært. Spørg dig selv: Hvad er dit ry og rygte? Hvor troværdig er du i praksis? Stoler folk på dig?

Medfølelse
Medfølelse handler om empati. At du drager omsorg, ser dine kollegaer og kan rumme deres tvivl og udfordringer. Det kræver også, at du tør vise noget af dig selv. Spørg dig selv: Viser du nærvær og menneskelighed? Kan dine kollegaer komme til dig med det svære uden at føle sig forkerte? Bekymrer du dig reelt for dem?

Stabilitet
Stabilitet skaber tryghed og ro. Hvis der er tryghed, tør kollegaer stille spørgsmål og bringe ideer frem, fordi de kan regne med, at du lytter, svarer og tager deres bekymringer alvorligt. Stabilitet bliver især synlig, når der er pres på. Spørg dig selv: Skaber du et trygt rum omkring dig? Er dine kollegaer trygge ved dig og dine ideer? Oplever de ro og sikkerhed i din måde at lede på?

Når du har vurderet dig selv fra 0 – 5, så find din højeste score. Det er dit følgeskabsanker. Find også din laveste score. Det er dit udviklingspunkt. Pointen er ikke, at du skal være perfekt, men at du bliver bevidst om, hvad der bærer dit følgeskab lige nu, og hvad der kan underminere det.


Kære leder: Undgå boreout i 2026

Som leder har du sikkert allerede planlagt næste år. Budgettet er på plads, og det ledelsesmæssige årshjul er fastlagt.

Men måske har du glemt én ting i dine planer: Dine egne arbejdsmæssige honningdepoter. De opgaver og projekter, som skal give dig energi i løbet af det kommende år.

For du skal undgå at komme til at kede dig. Du skal ikke ende i boreout, et godt engelsk ord for at brænde ud af ren kedsomhed.

Som leder har du givetvis travlt med at vise, at du mestrer hele ledelsesdisciplinen. MUS, ledelsesmøder, drift, budgetter, strategiopfølgning. Du leverer, du holder sammen på det hele, du er den ansvarlige. Det er vigtigt – og det kan også give energi.

Men det kan også blive en fælde. For i jagten på at være ordentlig og pålidelig risikerer du at skubbe det væk, der gør jobbet meningsfuldt for dig. Det, der minder dig om, hvorfor du blev leder. Det, der giver dig lysten og drivkraften.

Når det forsvinder, kan kedsomheden snige sig ind. Ikke med et brag, men som en langsom udtørring. Og så kommer spørgsmålene: Er jeg træt af jobbet? Har jeg mistet gnisten? Skal jeg videre?

I min ledelsesrådgivning arbejder jeg derfor meget med ét konkret greb: at hjælpe ledere med at definere deres egne honningdepoter. De glædesprojekter og kerneopgaver, der giver energi, næring og overskud. Ikke som luksus, men som en forudsætning for at kunne håndtere ledelsesdisciplinen uden at gå død i den.

Tre enkle råd til 2026:

  1. Vælg 2 til 3 honningdepoter til dig selv
    Noget, du personligt vil drive eller være tæt på, fordi det matcher dine stærkeste sider og giver dig energi.
  2. Planlæg dem som projekter
    Sæt tid af i kalenderen allerede nu. Hvis lystopgaverne ikke får plads fra start, bliver de altid skubbet af drift og andres behov.
  3. Lav et løbende energitjek med dig selv
    Stop op ind imellem og spørg: Har jeg opgaver, jeg brænder for lige nu?

Hvis du ikke har defineret dine honningdepoter for 2026, så brug lidt tid på det, inden julen rammer.


Projektleder: Har du lavet strudsen?

Du kender det sikkert. Dit rådgivningsprojekt er i gang, og undervejs ændrer forudsætningerne sig. Kunden ønsker en ny deadline, en beslutning trækker ud, eller kunden vil have andre og flere ydelser.

Tid, leverance, pris og kvalitet hænger uløseligt sammen i projektarbejde. Hvis ét parameter ændrer sig, må de andre justeres. Ellers risikerer du - og kunden - et dårligt projekt.

Det ved du godt. Men i kampens hede fristes projektlederen ofte til at indtage rollen som struds.

At stikke hovedet i sandet og håbe på, at det hele går over af sig selv. Og at undlade at tage den nødvendige samtale med kunden om at ændre projektplan og økonomi.

Strudseteknikken har jeg hørt mange gange, og den kan lyde sådan her:

"Det skal nok gå, vi indhenter det"
"Vi tager det op senere, måske"
"Det er sådan en god kunde, så vi skal ikke ødelægge den gode stemning"

Problemet er bare, at konfliktskyhed ikke er god projektledelse.

Netop derfor er det at undgå strudsen et helt centralt fokus på mine projektlederkurser i rådgivningsfirmaer. Vi træner modet til at rekalibrere aftalen, når virkeligheden ændrer sig. Altså det at turde tage den svære samtale i tide.

Tre enkle råd til at undgå strudsen:

  1. Når noget ændrer sig, så sig det højt med det samme. Forklar roligt, hvad det betyder for tid, pris, leverance eller kvalitet. Kunden forstår som regel godt, at du forsøger at hjælpe.
  2. Rekalibrer, mens der stadig er handlemuligheder. Det er langt lettere at justere forventninger i uge tre end i uge tretten. Tag samtalen tidligt, også selv om den føles ubehagelig. Det er en del af din værdi som projektleder.
  3. Lær at håndtere den svære samtale. Mind dig selv om, at tydelighed er omsorg.

Skaber du tillid?

Tre hurtige spørgsmål til dig som rådgiver:

  1. Har du høj faglighed?
  2. Er du pålidelig, altså til at stole på?
  3. Og er du god til at skabe nærvær i dine relationer?

Hvis du kan svare ja til alle tre, er du med stor sandsynlighed en fremragende rådgiver.

Medmindre du er så selvoptaget, at du hellere vil høre dig selv tale end at lytte til kundens behov. For så kan du ødelægge det hele.

Tidligere Harvard professor David Maister formulerede en enkel tillidsligning, som stadig holder vand.

Tillid er: ifølge Maister: Faglighed + Pålidelighed + Nærvær. Og i nævneren har vi Selvoptagethed.

Det kan virke forsimplet, når man sætter et begreb som tillid på formel. Men i mine små 30 år som rådgiver har jeg brugt den som både analysemotor og rettesnor for det gode samarbejde.

Og når det er gået galt, er det fordi, at vi har fejlet på enten faglighed, pålidelighed eller nærvær. Eller været for selvoptagede.

Jeg bruger tillidsligningen i al undervisning af både kommende, nye og erfarne rådgivere. Og den er lige relevant for såvel interne som for eksterne konsulenter.

Mine råd er enkle:

  1. Definer hvad du konkret bidrager med i kunderelationer. Sæt ord på din faglighed, din pålidelighed og dit nærvær.
  2. Kig indad og drop de selvoptagede vaner. Flyt fokus fra dine meritter til kundens behov
  3. Analyser alle dine kunderelationer kvartalsvis ud fra tillidsligningen. Er der noget, der er ved at skride?

Del gerne jeres erfaringer: Hvordan skaber I kundetillid, og hvordan tager I temperaturen på relationen?


5 råd: Sådan bliver du en bedre rådgiver for din chef

Arbejder du i en forretningsunderstøttende funktion? Måske i HR, kommunikation, regnskab eller som PA’er, altså i det som mange virksomheder kalder business support?

Du har godt styr på dine driftsopgaver – din faglighed er i top. Men opgaverne er måske blevet lidt rutineprægede, og du har brug for nye udfordringer for at holde energiniveauet. Helst på din nuværende arbejdsplads, for du har gode kollegaer. Du kender virksomheden godt efterhånden og har nogle ideer til at forbedre processerne, men den nye chef er lidt svær at få i tale på tomandshånd.

En dag får du chancen. Chefen kalder dig ind og siger: ”Den der præsentation, jeg lavede i kantinen i fredags. Jeg synes ikke rigtigt, jeg trængte igennem med budskaberne. Jeg er lidt i tvivl, hvor det gik galt. Var det uklare budskaber, elendige slides eller noget tredje. Hvad tænker du?”

I det øjeblik har du chancen for at træde i karakter som chefens betroede rådgiver, hvor du omsætter din faglighed, din viden om organisationen, kollegaerne og forretningens udfordringer til nogle klare anbefalinger til chefen. Og hvis det går godt, har du en helt ny spillebane i dit arbejdsliv, hvor du kan supplere din faglighed med en intern rådgiverrolle.

Nogle magter intuitivt rådgiverrollen, andre ikke. Men de fleste kan lide det – og kan lære det.

I mine 15 år som direktør i bl.a. Rambøll og NIRAS har jeg arbejdet sammen med flere særdeles dygtige PA’ere, kommunikationsmedarbejdere og andre fra business support.  De var ikke alene fagligt kompetente – flere af dem forstod også kunsten at omsætte deres faglighed til at give mig og den øvrige ledelse gode råd til at træffe de rette beslutninger.

Jeg har reflekteret over, hvad denne rådgiverrolle kræver af kompetencer og er nået frem til følgende fem råd til dig, der vil udvikle dine rådgiverkompetencer.

Råd 1: Forstå hele forretningen – og ikke kun dit arbejdsområde
Du skal have en veludviklet forretningsforståelse og dyb brancheindsigt, så du kender både kunder, marked og konkurrenter. Det lyder åbenlyst, men jeg har set mange alene fokusere på deres grundfaglighed inden for regnskab, HR eller kommunikation og ikke grundlæggende forstå forretningen. Vær nysgerrig og sæt dig ind i, hvad de enkelte afdelinger arbejder med og følg med i brancherelevante medier. Du skal kende organisationen ud og ind og dyrke det interne netværk – både til dem med formel magt og kulturbærerne. At opnå troværdighed som rådgiver kræver indsigt i grundforretningen, så du kan tale med om forretningsudvikling. Og når du skal være med til at forandre tingenes tilstand, er dit interne netværk afgørende – særligt også til kulturbærerne i organisationen.

Dit vigtigste redskab i enhver rådgivning er evnen til at lytte – og en erkendelse af, at der er en grund til, at du er født med to ører, og kun en mund.

Råd 2: Sæt dig ind i strategien – og relater alle opgaver til den
Firmaets strategi skal ind under huden. Strategi er retning – og det kan godt være, at den 15 siders strategi ikke lever i hverdagen, men den er udtryk for direktionens inderste ønsker om udvikling af virksomheden. Og strategien bør derfor være styringsværktøj for alle initiativer. Sæt dig grundigt ind i samtlige strategidokumenter, lær rationalet bag og omsæt strategien til din hverdag. Hver opgave, du udfører, skal du relatere til strategien. Hvis linket ikke er der, skal du etablere det – og i enhver ledelsesmæssig rådgivning skal du have strategien i baghovedet og bringe den ind i dialogen.

Råd 3: Lær af konsulenterne – du skal kunne håndtere flere rådgiverroller
Du skal kunne veksle mellem flere rådgiverroller. Nogle gange er du ekspert, andre gange er du facilitator. I andre sammenhænge analytiker, projektleder eller forretningsudvikler. Her er vi nede i managementkonsulentens værktøjskasse. Og som den dygtige konsulent skal du vælge den rigtige rolle til den rigtige lejlighed. Nogle gange ønsker ledelsen, at du træder i karakter som ekspert og giver råd ud fra din faglige ekspertise, andre gange, at du stiller spørgsmålet: ”Hvad synes du selv?” på 100 forskellige måder som faciliterende fødselshjælper. Det kræver træning at kunne varetage de forskellige roller til fulde, men det vigtigste at vælge rigtigt i situationen. Det kan gå helt galt, hvis du spiller ekspert, hvor ledelsen mere har brug for processuel hjælp til selv at finde løsningerne.

Råd 4: Som projektleder skal du både kunne arbejde systematisk og håndtere kaos
Du skal være en hamrende god projektleder – og læse udfordringen rigtigt. Nogle gange skal en opgave bringes fra A til B så sikkert og hurtigt som muligt. Det kræver, at du trækker på dine evner til at systematisere processer og arbejde målrettet og kontrolleret med en klar deadline for øje. Men andre gange skal du trække på andre kompetencer som projektleder. Særligt, hvis et projekt er i de indledende stadier, målet ikke er fastlagt endnu, interessenthåndteringen er kompleks, og de økonomiske konsekvenser er usikre. Ja, så skal du turde arbejde i det kaotiske rum, være spørgende og undersøgende i din projektledertilgang – og du skal turde blive i tvivlen og kompleksiteten i lidt længere tid, end vi egentlig bryder os om. Begge typer opgaver kan du møde i ledelsesrådgivningen.

Råd 5: Træn din spørgeteknik – og slå ørerne ud
Dit vigtigste redskab i enhver rådgivning er evnen til at lytte – og en erkendelse af, at der er en grund til, at du er født med to ører, og kun en mund. At lytte og tolke er helt afgørende, når du skal danne dig overblik, forstå udfordringerne og få forskellige synspunkter frem. Du skal være hamrende dygtig til at stille forskellige typer af åbne spørgsmål og forstå at komme ud over faktaspørgsmål. Lær at bruge følelsesspørgsmål, bedst / dårligst spørgsmål og stil spørgsmål som en opdagelsesrejsende, der er ved at undersøge ukendt terræn eller som en kunstner, der er ved at skabe scenarier for fremtiden. Du skal få samtalepartneren til at åbne sig op.

Jeg har i flere år undervist både eksterne og interne konsulenter i at styrke deres rådgiverolle. For nylig havde jeg over 100 deltagere fra fagforeningen Kommunikation og Sprog til webinar, hvor jeg gav medarbejdere i business support input til at udvikle deres rådgiverkompetencer. Hvis din virksomhed ønsker lignede oplæg / undervisning, så tag fat i mig. Find mine kontaktdata på cambiamento.dk, hvor du også kan dykke ned i mine yderligere +60 klummer.  


Hvilke værktøjer kan jeg bruge for at få styr på min forretning?

”Du har ikke et administrativt problem, før du har en kunde”. Det var et af de bedste råd, jeg fik, da jeg selv startede som selvstændig.

Og det er rigtigt: Som nyslået iværksætter eller freelancer skal du bruge al tid på at udvikle ideer og møde mulige kunder med det sigte at lande de første ordrer. Alt andet kan vente.

Men når de første ordrer er hjemme, skal du hurtigt etablere nogle administrative støttesystemer – og det kan du gøre med nogle få, men essentielle værktøjer.

Stort udbud af billige regnskabsprogrammer
Du skal anskaffe dig et online regnskabsprogram. Der er flere udbydere, der tilbyder dig et relativt billigt abonnement på deres løsninger, hvor du både kan registrere alle dine udgifter og fakturere dine kunder. Programmerne er ganske brugervenlige, supportmulighederne er gode, og du får styr på din regnskabspraksis fra dag 1.

I programmerne kan du løbende se dit årsresultat, og du får også overblikket over, hvor meget du skal betale i moms. Du kan vælge enten selv at bogføre dine bilag og udarbejde dine fakturaer – eller du kan vælge at indgå aftale med en ekstern bogholder, som naturligvis koster penge.

Registrer alle kørsler i en kørebog
Hvis du har bil, skal du fra første dag også føre kørebog, hvor du registrerer hhv. privat og erhvervsmæssig kørsel. Du kan på nettet finde ”freeware”-regneark til at føre kørebog, eller du kan mod betaling anskaffe dig en elektronisk kørebog, så du slipper for at føre manuel oversigt.

Periodiser alle dine opgaver i en ordrebog
Et centralt styringsværktøj er en ordrebog. Din ordrebog kan være et excelark, hvor du har faner for hver måned på året. Her noterer du alle ordrer med deres værdi ekskl. moms og periodiserer ordren pr. måned. Hvis du f.eks. har et projekt til 50.000 kr. fra januar – marts, lægger du 20.000 kr. ind i januar og 15.000 i både februar og marts, naturligvis afhængig af hvornår arbejdet udføres. Ved at have alle dine ordrer periodiseret i din ordrebog kan du hurtigt se, hvor booket du er i de enkelte måneder, kvartaler og på hele året. Du kan se, hvornår du har højt arbejdspres, og du kan i god tid se, hvornår du skal foretage en ekstra salgsindsats for at nå din forventede omsætning.

"Få kontrol over din ordrebog, pipeline og leads – og få ro i maven."

Vægt sandsynligheden på kommende opgaver i din pipeline
Ud over ordrebogen kan du også bruge en ”pipeline” som værktøj. I et excelark noterer du beløbene på de tilbud, som du har afgivet, men som du endnu ikke har fået kontrakt på. Ikke alle opgaver i ens ”pipeline” bliver til noget, og derfor kan du overveje at vægte sandsynligheden pr. opgave. Hvis du f.eks. har sendt tilbud på en opgave på 20.000 kr., og du regner med, at der er 50% chance for, at kunden accepterer dit tilbud, så lad opgaven tælle med 10.000 kr. i din pipeline.

Ved at lægge beløbene i din ordrebog og din ”pipeline” sammen har du et solidt overblik over din forventede omsætning. Den kan variere betragteligt fra måned til måned, men ved at have det samlede årlige overblik kan du vurdere, om du kan indfri dine mål. Personligt giver det mig ro i maven at have overblikket, og i de gode år giver det mig også mulighed for at holde en rigtig lang sommerferie, fordi jeg ved, at jeg nok skal nå mine mål.

Lav liste over både varme og kolde ”leads”
I en ”pipeline” kan du også notere dine ”leads”. Det er mulige kunder, som du har etableret relation til, men som du endnu ikke har givet tilbud til. Der kan gå lang tid fra din første kontakt til en kunde og frem til en ordre, og derfor er det vigtigt, at du systematiserer dit relationsarbejde, så du ved, hvornår du skal tage næste kontakt. Jeg regnede på et tidspunkt ud, at det i gennemsnit tager mig 9 måneder fra første kontakt til en ny kunde – og indtil, at jeg har en ordre. Når du sælger rådgivning, bygges tillid ikke bare ved et enkelt møde, men ved jævnlig løbende kontakt på telefon, mail eller tomandshånd. Derfor har du brug for systematikken, så du planlægger din næste kontakt.

Du kan overveje at inddele dine ”leads” i hhv. varme og kolde ”leads”. De varme er dem, hvor du anser salgsmuligheden for størst, og hos dem skal du bruge størstedelen af din opsøgende salgstid. De kolde er dem, hvor du skal holde kontakten, men hvor du ikke lige kan øjne den oplagte mulighed.

Sæt tid af til administration i din kalender
Som enkeltmandsvirksomhed inden for rådgivning har du ikke brug for flere administrative værktøjer, men du har brug for at etablere administrativ disciplin. Sæt en time af om ugen i din kalender, eller brug en dag om måneden, hvor du får styr på bilag, kørebog, rykkere – og hvad der ellers er nødvendigt.

Forkæl dig selv: Læg dine ferieuger i kalenderen
Og når du er i gang med at planlægge din tid, så tag kontrol over din kalender. Husk, at du også er startet som selvstændig med ønsket om et friere arbejdsliv. Så tag kalenderen frem og noter det næste års ferieuger, læg nogle fridage ind her og der. Og husk, at selv om du får travlt, må du aldrig negligere din salgsindsats på både kort og lang sigt. Hvis du nedprioriterer salgsindsatsen, straffer det sig om nogle måneder.

 

6 råd til at få overblik over din forretning

  1. Du kan foretage både bogføring og fakturering i et online regnskabsprogram. Tegn abonnement på et af disse relativt billige systemer – og få styr på din regnskabspraksis fra starten.
  2. Registrer alle dine bestilte kundeopgaver i en ordrebog – og periodiser beløbet pr. måned, så du altid har kontrol over, hvor booket du er i de enkelte måneder, kvartaler og år.
  3. Suppler ordrebogen med en ”pipeline”: Registrer og periodiser beløbet på dine afleverede tilbud, så du kan følge din mulige ordrebeholdning. For at få et sandsynligt billede af din samlede mulige ordremængde, kan du vægte din ”pipeline” med en sandsynlighedsberegning pr. mulig ordre.
  4. Registrer alle dine mulige kunder i din pipeline, de såkaldte ”leads”. Inddel dem evt. i varme og kolde ”leads”, afhængig af, hvor tæt du er på at kunne afgive tilbud / få en ordre. Sørg for at have en lang liste over ”leads”, da du på ingen måde kan regne med at sælge til alle – og bearbejd dem systematisk
  5. Kræv administrativ disciplin af dig selv. Indfør evt. en ugentlig administrativ time eller sæt en dag af om måneden, hvor du får styr på bilag, manglende kundebetalinger, kørebog og andre væsentlige forudsætninger for en sund forretning.
  6. Hav jernkontrol over din kalender. Husk at sætte tid af til salg – og glem ikke at starte året med at lægge alle dine friuger og -dage ind i din kalender. Glem aldrig, at du også har valgt at blive selvstændig for at få større frihed.

 

Hvad siger andre i samme situation?

”Jeg er meget begejstret for struktur og orden, og for ting der gør min hverdag nemmere. Mit absolut vigtigste værktøj til at styre min forretning er regnskabsprogrammet Dinero. Her skriver jeg mine tilbud, fakturerer, bogfører og spørger den venlige chat-tjeneste til råds, når jeg ikke kan finde ud af, hvordan noget skal bogføres. Og samtidig får jeg f.eks. overblik over, hvilke kunder eller produkter jeg har lavet min omsætning på, hvilket jeg synes er ret værdifuldt. Derudover bruger jeg Trello til at holde overblikket over opgaver, kunder og opfølgninger, og Toggl til at sikre at jeg holder tiden på opgaverne.  Når man er ”strukturentusiast”, kan man godt få prøvet en del værktøjer af, men jeg synes efterhånden jeg har fundet nogle favoritter, og de fleste af dem fås endda i en gratis version.” – Pernille Hall Schou, Schou Kommunikation IVS

”Der findes et hav af applikationer og software, der kan hjælpe med at holde styr på forretningen. Min erfaring siger, at man nøje skal udvælge, hvad man vil investere tid og penge i, for programmerne kan være en tidsrøver med oprettelser og opdateringer. Jeg driver min forretning alene og har indtil nu mestendels haft få, men store kunder, så det store forkromede setup med kundedatabaser, trello boards, smart sheets og CRM har jeg ikke haft behov for — endnu. Så jeg forsøger at holde det helt enkelt ved at have et online regnskabsprogram, der holder styr på bogføring, SKAT og moms og så kører jeg med et gammeldags excel-ark, hvor jeg tracker alt fra timeforbrug, netværkslister og konkurrenter til content kalender, idéudvikling og mine såkaldte ”forget nots” med farvekoder og skemaer. Og så er jeg typen, der har tusindvis af notesbøger i tasker og ethvert rum, fordi jeg husker ting bedre, når jeg skriver det ned i hånden.” – Hannah Bergqvist, Curious ContextED

”Det kan virkelig betale sig at investere i et regnskabsprogram. hvis du ikke har råd til bogholder. Brug eventuelt et årshjul og andre redskaber til at planlægge. Husk at du også skal afsætte tid til regnskaber, salg, udvikling og så videre. Jeg synes, at Business Model Canvas er et super fint redskab til at blive skarp på – og udvikle firmaet. Og så vil jeg også anbefale at gå i netværk med andre iværksættere – fx gennem DM. Det er meget værdifuldt med sparring fra andre, og det er også rart at dele både op- og nedturene i forbindelse med at være selvstændig.” –  Rikke Voergård-Olesen, Normværk

”Jeg bruger et regneark med kontakter, hvor jeg giver dem farver alt efter, hvor langt jeg er nået i processen. Ingen farve betyder, at jeg ikke har taget kontakt, gul, at jeg har indledt kontakt, grøn, jeg er i dialog om et konkret projekt/opgave. I mit regneark skriver jeg også, hvad vi har talt om og en dato for, hvornår vi har aftalt, at jeg skal ringe tilbage og følge op på vores samtale.” Mia Vinkelman, Vinkelman

Artiklen er udarbejdet for Dansk Magisterforening. Jeg har skrevet i alt fem artikler med samlet 30 råd til de modige mennesker, der ønsker at starte egen rådgivningsforretning. Artiklerne finder du både her på siden og på dm.dk


Hvordan får jeg mine aftaler på plads?

”Kan jeg få lov at sende dig et tilbud?”. Når du fornemmer, at en kunde er så interesseret i dine ydelser, at du kan sende et tilbud, så har du en af dine bedre dage som selvstændig eller freelancer.

Men få armene hurtigt ned til tastaturet, for du skal handle hurtigt. Du skal sende dit tilbud, mens kunden stadig har jeres gode dialog i hukommelsen. Smid, hvad du har i hænderne og aflever dit tilbud inden for max. 48 timer. Det nytter ikke, at du venter en uge eller to, for så kan kundens købelyst være fordampet.

Definer dine ydelser sylskarpt – og du fremstår professionelt
Et tilbud skal altid være på skrift, og det skal være kort og præcist. Definer dine ydelser i skematisk oversigt, og beskriv i detaljen omfang og forudsætninger. F.eks. kan du skrive, at ”Opgaven kræver 6 interview med medarbejdere. Interviewene varer 1 time pr. stk. og foregår i kundens lokaler. Kunden booker interviewpersonerne. Et kort referat på max 1 A4-side tilgår kunden efter interviewet”. Når alle forudsætninger er tydeliggjort, har både kunden og du den samme klare opfattelse af opgaven, og du har mulighed for at bede om ekstra betaling, hvis forudsætningerne ændres.

Ved at være nærmest overtydelig i dine ydelser, udstråler du professionalitet: Du har gennemtænkt projektforløbet, og du forstår at sammensætte et løsningsorienteret projektdesign. Og samtidig har du minimeret egne økonomiske risici ved at definere projektets forudsætninger grundigt.

Fast pris eller medgået tid?
Nogle gange kan du ikke på forhånd estimere det endelige timeforbrug. Særligt antallet af og længden på kundemøder kan være svære at forudsige, og derfor kan du vælge at tydeliggøre, at møder med kunden afregnes efter medgået tid. Og ikke ud fra en fast pris, der er svær at forudsige.

Husk forberedelses- og rejsetid
Husk også, at dine opgaver skal forberedes. For at lave et interview skal du udarbejde en interviewguide, for at holde et foredrag skal du have tid til at udvikle / tilpasse dit oplæg og for at facilitere en konference, skal du have tid til at udvikle en detaljeret drejebog for dagen. Forberedelsestiden skal prissættes.

Hvis du bor i København og får en opgave i Varde, skal du også forholde dig til rejsetid. Det kan være en dyr fornøjelse, hvis du alene tager betaling for 2 timers møde og bruger 12 timer på transport. Hvis opgaven er interessant, kan du vælge at tage halv timepris for rejsetid. Alternativt kan du anbefale, at kunden vælger en lokalt baseret rådgiver.

Pas på ikke at undervurdere tidsforbrug
En klassisk fejl er at undervurdere tidsforbruget til at rette den eventuelle rapport, der afrunder projektet. Definer derfor tydeligt, at dit tilbud omfatter 1 redigeringsmøde med kunden, hvor du efterfølgende retter rapporten til og sender tilbage i endelig form. Hvis kunden ønsker runde 2, 3 eller 4, sker afregning efter medgået tid.

"Lever altid et skriftligt tilbud, hvor alle forudsætninger kommer på plads – og få altid kundens skriftlige accept."

Alt det med småt: Udlæg, kilometerpenge og betalingsfrister
I dit tilbud skal du også fastlægge, hvordan kunden dækker dine omkostninger. Du kan anvende en standardformulering som: ”Kunden dækker alle på forhånd godkendte udlæg, herunder udgifter til materialer og kopiering. Kunden dækker transport- og opholdsomkostninger, herunder udgifter til kørsel efter statens høje sats.”

I tilbuddet fastsætter du også betalingsfrist og -betingelser. Nogle gange har kunder defineret dette på forhånd, men forsøg altid at få så kort betalingsfrist som muligt, som f.eks. ”8 dage netto”. Hvis du har for lang betalingsfrist, kan du få problemer med likviditet, fordi du har brug for penge til din egen løn og diverse udgifter. Ved korte opgaver, f.eks. facilitering af konference eller foredrag, så send faktura umiddelbart efter afholdelse. Ved længere opgaver skal du sørge for at få skrevet ind i dit tilbud, at du fakturerer månedligt bagud efter projektets færdiggørelsesgrad. Således sikrer du dig, at du ikke lider likviditetsdøden.

Standardkontrakter er ofte overkill
Der findes rigtig mange standardkontrakter for konsulentydelser, som du kan overveje at bruge. Jeg har ikke brugt dem i mit firma. Jeg synes, de er for detaljerede, og det er jeg ret sikker på, at mine kunder også synes. Langt de fleste af mine opgaver ligger på under 150.000 kr., og i den størrelsesorden er jeg fuldt ud tilfreds med at få en skriftlig accept af mit tilbud på e-mail. Men jeg sørger for, at mit tilbud er skarpt på ydelser og betingelser – og jeg går aldrig i gang med en opgave, før jeg har den skriftlige accept.

Dog er det en rigtig god idé at læse de gratis standardkontrakter grundigt igennem for at få inspiration til, hvad du skal huske at tage højde for i dit tilbud.

Svesken på disken, hvis du regner forkert
Og husk: Alle begår fejl, og det gør du også. Du vil komme i en situation, hvor du har undervurderet omfanget af en opgave og prissat den for lavt. Når det sker: Tag det op med din kunde og redegør for det. De fleste gange har kunden forståelse for det – og vil måske være interesseret i at slå halv skade.

 

6 råd til at få aftalerne på plads

  1. Når du får mulighed for at skrive et tilbud, så kast al din energi i at skrive og sende dit tilbud så hurtigt som muligt. Du skal ramme ”det åbne vindue”, hvor kunden vil have dig og din ydelse – og ikke begynder at se sig om efter andre muligheder.
  2. Det præcise tilbud er en forudsætning for enhver aftale. Du skal omhyggeligt definere alle ydelser og kvantificere dem i tid. Hvis du ikke kan forudse ydelsernes omfang og dermed tilbyde en fast pris, så forsøg at indgå en aftale om medgået tid på dele af eller hele din ydelse.
  3. Sørg for at få dækket dine udlæg til materialer / kopiering, få dækket dine transport- og opholdsomkostninger og bed om kilometerpenge på den høje sats. Forhold dig også til evt. forberedelses- eller rejsetid.
  4. Gør betalingsfristen på din faktura så kort som mulig og fakturer minimum pr. månedsbasis efter færdiggørelsesgrad, så din likviditet ikke bliver et problem.
  5. Få skriftlig bekræftelse på alle ordrer – også hos faste kunder, du har arbejdet for mange gange. Det kan være at skyde gråspurve med kanoer at udarbejde decideret kontrakt for din ydelse. Ofte er et præcist tilbud et tilstrækkeligt grundlag.
  6. Hvis du har regnet forkert og undervurderet dele af opgaven, så tag alligevel en dialog med kunden. De fleste kunder har prøvet det, og du kan evt. forsøge at slå halv skade.

Hvad siger andre i samme situation?

”Jeg arbejder i ret korte opgaver, men for tilbagevendende kunder. Derfor bruger jeg en del ekstra tid på første tilbud, hvor jeg altid mødes med kunden. Mine tilbud indeholder altid de udspecificerede ydelser med en lille kommentar om betingelserne, og så accepterer de ved at svare mailen. Forretningsbetingelser er en meget vigtig del af mit tilbud. Og jeg har redigeret dem flere gange undervejs, efterhånden som det blev klart, hvor det var nødvendigt med klarere grænser for, hvad jeg leverer og hvad kunden skal levere for at leve op til aftalen. Jeg anbefaler virkelig, at du i dine forretningsbetingelser får taget stilling til, hvad du skal bruge fra kunden, hvornår du skal bruge det og hvad der er grænserne for din ydelse.” – Pernille Hall Schou, Schou Kommunikation IVS

”Jeg tror det er alfa og omega at præsentere et helt kort, enkelt og overskueligt tilbud, som er let for kunden at tage stilling til. Personligt kan jeg godt lide også at krydre mine tilbud med billeder eller andre visuelle elementer, der viser min erfaring, og som udtrykker min virksomheds DNA i det hele taget. Jeg har i mange år også indsat et kort litterært citat på mine fakturaer, som er tænkt som et smil til inspiration og vise værdien af det skrevne ord — og det er relevant, fordi kernen i mit arbejde kredser om sprog og litteratur. Det gør min samlede kommunikation mere autentisk, og jeg har kun fået positiv respons på, at det ikke bare var et tørt stykke papir med nogle tal på.” – Hannah Bergqvist, Curious ContextED

”Det gode tilbud er resultatet af en forventningsafstemning, der starter ved første opkald. Det betyder, at du bruger dine samtaler med kunden til at forstå din kundes behov. Måske endda nogle behov, de ikke selv er helt afklaret omkring. Du kan altså ikke forvente, at kunden selv ved, hvad hun har brug for. Derfor kræver det at du lytter. At få en kunde i hus kan godt tage op til et helt år, særligt hvis det er en kommune, da de planlægger deres indsatser i god tid. Det gode tilbud kan præsenteres som en MacDonalds menu, altså tre forskelle bud på en løsning af kundens behov til tre forskellige priser.” – Mia Vinkelman, Vinkelman

”Det gode tilbud er først et godt tilbud, når både du og kunden er tilfreds. Det er en god idé at indregne og specificere tid og udgifter til transport, møder, fremlæggelse/præsentation og anden kommunikation og husk også forberedelse og materialer. Vær god til at spørge ind til kundens forventninger, så du ikke får nogle overraskelser undervejs. For mig er det fint med en bekræftigelse pr. mail, hvis der er tale om en mindre opgave. Med større opgaver er det en god idé med en udspecificeret kontrakt, hvor du sammen med kunden har forventningsafstemt.” –  Rikke Voergård-Olesen, Normværk

Artiklen er udarbejdet for Dansk Magisterforening. Jeg har skrevet i alt fem artikler med samlet 30 råd til de modige mennesker, der ønsker at starte egen rådgivningsforretning. Artiklerne finder du både her på siden og på dm.dk


Hvordan fastsætter jeg priser og forhandler opgaverne hjem?

”Hvis du lægger din timepris på under 1.000 kr. i timen ekskl. moms, er det en fornærmelse mod resten af branchen”. Den sætning må du gerne have som baggrundstæppe, når du skal til at fastsætte dine listepriser. For alt for mange nye selvstændige og freelancere undervurderer deres markedsværdi og fastsætter deres priser for lavt.

Og hvis du først har sat priserne for lavt, kan det være vanskeligt at hæve dine priser væsentligt over for de pågældende kunder.

Markedsprisen skal bestemme dine priser
Du skal starte med at finde markedsprisen for dine ydelser, dvs. den pris, som kunder betaler for opgaven andetsteds. Markedsprisen kan du finde ved at checke dine konkurrenters hjemmesider og se, om de oplyser deres timepris eller andre priser. Du kan spørge ”konkollegaer” i branchen, som du har et godt forhold til, eller du kan spørge dem i dit netværk, som køber ydelser af tilsvarende karakter.

Markedsprisen er i de fleste tilfælde højere, end du tror. Og det skyldes, at ingen kan forvente at sælge al sin tid. Som en tommelfingerregel kan du regne med at have 40 arbejdsuger på et år. Ingen køber dig i juli og størstedelen af august. December er også dårlig, og det samme er de første uger af januar. Og så kommer alle de andre skoleferier, hvor dine kunder ofte holder ferie.

Beregn, hvor meget tid, du skal sælge – og vurder levedygtigheden
Når du har fundet din markedspris på timer, heldagsworkshops, foredrag – og hvad du ellers har brug for, kan du regne ud, hvor mange dage eller timer, du skal sælge på et år for at nå din forventede omsætning. Hvis det virker overkommeligt, har du en god forretningsidé, hvor du måske også kan levere over det forventede. Hvis du tænker, at det er umuligt at sælge så meget, må du vurdere, om du er i gang med det rigtige: Om du skal supplere med et job – eller helt droppe ideen.

Pas på med rabatter
Når du møder kunderne, vil du oftest blive bedt om at give rabat. Som udgangspunkt skal du ikke falde for fristelsen, med mindre der er tale om en stor opgave med mange timer, eller hvis du bliver købt ind på fuld tid i flere måneder. Hvis du giver rabat på små opgaver, udhuler du markedsprisen, og du vænner kunden til den lavere pris. Hvis du giver rabat, skal du huske at gentage igen og igen, at der er tale om en ekstraordinær rabat, og når du sender fakturaen, skal rabatten også være tydeligt markeret.

"Markedsprisen skal afgøre dine priser – og er afgørende for, om du på sigt kan få en sund forretning."

Opgavens risikoprofil er afgørende for din pris
Du kan inddele dine opgaver i din ”hjemmebane”, ”strækkezone” og ”farezonen”. Med andre ord har dine opgaver forskellig risikoprofil – nogle kan du ikke tabe penge på, andre kan gå helt galt. Og det skal du tage højde for i din prissætning. ”Hjemmebaneydelserne” har du fuld kontrol på – du har solgt dem før, og kan uden tvivl give en fastpris. ”Strækkezoneydelserne” er ydelser, du kan levere, men ikke har gjort før – det kræver forberedelse, og du skal huske at kræve betaling for i hvert fald store dele af forberedelsen. ”Farezonen” er de opgaver, som ligger på kanten af dine kompetencer. Her kan du med fordel skære projektet ned i mindre bidder, hvor du fastlægger en fast pris på hver fase undervejs, eller du kan foreslå, at opgaven afregnes efter medgået tid, da du ikke kan estimere tidsforbruget korrekt. Eller du kan vælge at takke pænt nej tak til opgaven.

En forhandling er altid positiv
Hvis du bliver indkaldt til forhandling, så vær glad frem for nervøs. En forhandling er positiv, for det betyder, at de to parter gerne vil hinanden, men lige skal have afklaret et par ting først. Så gør atmosfæren positiv og start med at lytte til kundens ønsker. Hvis kunden ønsker en lavere pris, så skal dit modsvare være at skære ned på dine ydelser og hele tiden pointere konsekvensen af det. Du må ikke starte med at give rabat på din timepris. Et forhandlingsmøde kan ende med, at kunden finder lidt ekstra penge, fordi du argumenterer så godt for, at kvaliteten ikke bliver helt den samme med ændringerne.

Hvis forhandlingen går lidt i stå, så skal du ikke være bange for at bede om en pause undervejs, og du skal heller ikke være bleg for at sige, at du lige skal hjem og regne på det hele, hvis du er i tvivl om konsekvenserne af ændringerne. Det kan aldrig betale sig at indgå en aftale, hvor du er i tvivl om konsekvenserne.

 

6 råd til prissætning og forhandling:

  1. Du skal finde markedsprisen for dine ydelser – og ud fra den skal du fastsætte dine egne priser. Lad vær med at regne tilbage fra en forventet årlig omsætning. Det gør det umuligt at overperforme, og du får dermed ikke chancen for at spare penge sammen til dårligere tider.
  2. Syretest din markedspris: Når du kender din markedsbaserede timepris, så regn tilbage fra din ønskede årlige omsætning og find ud af, hvor mange timer du skal fakturere pr. år for at ramme budget. Hvis det er realistisk, så har du en god forretning. Hvis ikke, skal du gentænke din forretningsidé.
  3. Hvis du giver rabatter, så overvej en trappemodel, hvor rabatten er afhængig af volumen, hvor du giver højere rabat, jo flere timer kunden køber. Glem aldrig at gentage, at der er tale om en ekstraordinær rabat. Ellers kommer du aldrig tilbage til dine standardpriser.
  4. Lad være med at sænke prisen på ydelser, du leverer igen og igen. Hvis du sælger det samme kursus 10 gange, vil din forberedelsestid falde. Men til gengæld var den høj i starten, hvor du brugte lang tid på udvikling.
  5. Opgavens risikoprofil er afgørende for, om du kan give en fast pris. Hvis du er usikker på opgavens omfang, så foreslå, at opgaven løses efter medgået tid.
  6. En forhandling er en festdag, hvor begge parter vil hinanden. Hvis prisen skal justeres, skal ydelserne det også, så du fortsat tjener penge.

Hvad siger andre i samme situation?

”Fastsæt en timepris hvor du indregner alle de faktorer, der betyder, at du kan leve af at være selvstændig. Husk f.eks. pension, løn under sygdom og dine udgifter til salg og regnskab. Hvis du sætter prisen for lavt, ender du med at måtte nedlægge firmaet, når det bliver for surt, eller det ikke kan køre rundt.” –  Rikke Voergård-Olesen, Normværk

 

”Det er vigtigt, at du husker, at du som selvstændig ikke kan fakturere 100% af dine timer, der er uendeligt mange andre ting, du også skal bruge tid på. Og de timer skal altså dækkes af dine fakturerede timer. Men husk også lige at vurdere, hvad opgaven er værd for din kunde. Er den mindre værd, end det dine timer koster, er det måske bare ikke en opgave for dig. Men er den mere værd, kan du sagtens sætte prisen op. Kundens tilfredshed har reelt meget lidt at gøre med, hvor lang tid opgaven tog dig, og meget mere at gøre med hvilken værdi, løsningen giver.” – Pernille Hall Schou, Schou Kommunikation IVS

 

”Jeg tror ikke man kan overvurdere den indledende samtale med kunden og sørge for at få spurgt så meget ind til opgaven som overhovedet muligt — giv dig selv de bedste forudsætninger for at skræddersy et tilbud, fastsætte en pris og forhandle ordren hjem, og stil hellere for mange end for få spørgsmål. Jeg har rigtig god erfaring med at præsentere kunder for en tretrinsraket, hvor jeg opstiller ydelser og pris/ramme/estimat i tre gear; laveste, højere og rolls royce-modellen med fuld skrue og det hele.” – Hannah Bergqvist, Curious ContextED

Artiklen er udarbejdet for Dansk Magisterforening. Jeg har skrevet i alt fem artikler med samlet 30 råd til de modige mennesker, der ønsker at starte egen rådgivningsforretning. Artiklerne finder du både her på siden og på dm.dk


Hvordan sælger og markedsfører jeg mine ydelser?

Som selvstændig rådgiver eller freelancer sælger vi immaterielle ydelser. Vi sælger vores faglighed, vores viden og erfaring – ikke produkter som kuglepenne eller vaskemaskiner med en umiddelbar og synlig brugsværdi.

Det betyder, at vi i høj grad sælger personlig tillid. Kunden køber vores ydelser, fordi de stoler på os. Og den tillid tager tid at bygge op.

Start med at sælge til dem, der stoler på dig
Derfor kan du ikke regne med at få nye kunder fra dag 1, når du starter som selvstændig rådgiver eller freelancer.

Men du kan starte med at sælge til dem, der i forvejen har tillid til dig. Det kan være din nuværende arbejdsgiver, som køber dig ind på konsulentvilkår, det kan være gode samarbejdspartnere, der ved, at du kan levere varen. Eller det kan være kunder eller kollegaer fra tidligere ansættelsesforhold.

Da jeg selv startede som selvstændig, indgik jeg en rammeaftale med min tidligere arbejdsgiver om leverance af konsulentydelser, og derudover gik jeg systematisk gennem mit LinkedIn-netværk, hvor jeg først markerede dem, som potentielt havde budget til at købe konsulenter som mig. Der gik jeg fra +1000 kontakter til 200. I næste kolonne markerede jeg dem, jeg havde en god, personlig relation til. De 200 kontakter blev til 45 mulige kunder, som jeg hurtigt inviterede til en kop kaffe. Af de 45 er mellem 10 og 15 i dag mine primære kunder.

Mersalg er mere effektivt end nysalg
At pleje dine eksisterende kunder er den mest effektive salgsstrategi som rådgiver. Det kaldes ”farming” modsat det hele tiden at jagte nye kunder, som kaldes ”hunting”. Eksisterende kunder har tillid til dig, og derfor tager de direkte fat i dig, når de har nye udfordringer. For at bevare deres tillid skal du konstant holde høj kvalitet i din opgaveløsning, du skal også pleje dine relationer hos dem, når du ikke har en opgave, du skal være generøs med din viden og være up-to-date på deres strategi, budgetter og organisation – og du skal kende deres branche så godt, at du er i stand til at tale med om markedstrends inden for deres område. Du skal kort sagt være deres ”trusted advisor”.

Hårdt arbejde at skaffe nye kunder
Men du skal også ud og møde nye kunder. Og i den forbindelse skal du væbne dig med tålmodighed. Det kan tage op imod et år fra din første kontakt med en potentiel kunde til, at du har en kontrakt. Netop fordi tillid skabes over tid – og ikke fra dag til dag. Så hvis du møder en mulig kunde på en konference, og du kan mærke, at der er kemi, så følg op: Ikke bare med et møde, men med flere. Begynd at sende artikler, nyheder, links til vedkommende, indtil du en dag måske får chancen med din første opgave. Du skal konstant have følere ude hos gerne +10 nye potentielle kunder og holde styr på, hvornår du skal tage næste kontakt. Det kaldes at have styr på sine ”leads” i en ”pipeline”.

Og sørg endelig for løbende at forny din kontaktbase. Vi kan komme til at hænge fast i gamle netværk og kontakter, hvor der ikke er yderligere salgspotentiale.

"Glem aldrig at prioritere dit salgsarbejde – selv når du er fuldt booket hos kunder."

Bliv underleverandør til de store
Som selvstændig eller freelancer kan du også vælge at supplere med andre salgstilgange. Du kan vælge at arbejde sammen med større selskaber, der bruger dig som underleverandør og dermed står for dele af salgsarbejdet. Her skal du dog regne med, at den der sælger, tager et administrationshonorar på din omsætning.

Du kan også vælge selv eller i samarbejde med andre at byde på offentlige udbud. Der kan dog stilles dog en række krav om bl.a. soliditet og referencer, som kan være vanskelige at leve op til som nystartet.

Vælg dine markedsføringskanaler – og brug tid på dem
Som et led i salgsarbejdet skal du også markedsføre dine kompetencer og ydelser. Du skal vælge de kanaler, som giver dig bedst adgang til din kundemålgruppe. Det kan være, at du prioriterer deltagelse på årets vigtigste konferencer inden for dit fagfelt og derigennem møder de rette. Det kan være, at du ønsker at skrive klummer og artikler, som positioner dig som ekspert inden for dit fagområde. Du kan forsøge at indgå aftale med landsdækkende medier, fagmedie eller publicere via din egen hjemmeside.

Og under alle omstændigheder skal du vælge, hvilke sociale medier du skal prioritere. Det er oplagt at være aktiv på LinkedIn, men det kan også sagtens være, at du skal skabe interesse om dine ydelser på Twitter, Facebook eller andre sociale medier.

6 råd til dit salg- og markedsføringsarbejde

  1. Tillid mellem kunde og rådgiver af afgørende for et salg. Dine første kunder vil være blandt dem, der allerede kender dine kompetencer og har tillid til dig. Find dem i dit netværk og prioriter dem, som har et budget til indkøb af konsulenter.
  2. Plej dine kunder og sæt dig grundigt ind i deres strategi, organisation og budgetter. Tag jævnlige møder med dem, vær generøs med din viden og plant løbende nye ideer hos dem.
  3. At skaffe nye kunder tager lang tid – og dermed stor tålmodighed. Etabler en skematisk oversigt over mulige nye kunder (såkaldt pipeline) og følg systematisk op på dem, så du over tid etablerer den nødvendige tillid for at kunne sælge.
  4. Pas på med ikke at hænge fast i din gamle netværk, brug dit netværks netværk til at finde nye kundemuligheder og vær dit netværks Kirsten Giftekniv: Hvis du matcher de rette, vil de være dig taknemmelig.
  5. Vælg og prioriter dine markedsføringskanaler. Det kan være en blog, artikelskrivning eller deltagelse i netværksmøder / konferencer. Sæt dit ambitionsniveau i forhold til din hjemmeside og prioriter dine kanaler på de sociale medier.
  6. Afsæt minimum 1 dag om ugen i kalenderen til salg, markedsføring og netværkspleje. En klassisk fejl er at underprioritere indsatsen, når du er travlt optaget med kundeopgaver. Det straffer sig på ordrebogen, hvis du ikke løbende prioriterer nye muligheder.

Hvad siger andre i samme situation?

”Spørg dig selv hver dag: ”Hvordan kan jeg hjælpe folk i mit netværk?” og vær gavmild med din viden. Og husk, at salg er ikke farligt. Det kan faktisk være sjovt. Fortæl på sociale medier, hvad du laver, og hvad du brænder for. For du ved ikke, om det måske er dit barns lærers søster, som er din næste mulige kunde.” –  Rikke Voergård-Olesen, Normværk

”Hvis dine kunder er privatpersoner, er Instagram og social selling super gode kanaler. Del, hvem du er. Når folk lærer dig at kende og ved, hvad du står for, er der væsentlig større sandsynlighed for, at de bliver kunder på sigt. Forvent ikke, at marketing virker samme dag, du sætter kampagnen i gang.” – Laura Loop. Laura Aurora

”Det har overrasket mig, hvor meget folk faktisk gerne vil hjælpe en nystartet selvstændig. Det gælder også dine første kunder. Mit bedste råd er at levere helt vildt og give den bedste service, du overhovedet kan, men sørg for at gøre det synligt. Giv gerne noget ekstra med oven i hatten, som ikke koster dig mere end 5 minutter, men gør livet nemmere for kunden. Så siger de det gerne videre, og det er den bedste markedsføring, du kan få. Og så gør jeg meget ud af at sige tak, når jeg hører, at en kunde har anbefalet mig videre. Jeg fortæller dem, hvor meget det faktisk betyder, og det kan jeg se, at de værdsætter.” – Pernille Hall Schou, Schou Kommunikation IVS

”Der forskel på at sælge ydelser og produkter. Ydelser kan være en flyvsk størrelse og det kan derfor være sværere at konkretisere, hvad man helt konkret tilbyder. Hvis du fremstår for sælgeragtig, gennemskuer folk det, og de vil være tilbøjelige til at styre udenom. Det kommer selvfølgelig an på branchen og kunden, men jeg har bedst erfaring med at være mig selv og se salget som en samtale mellem to parter, der interesserer sig for den samme udfordring. Det er min erfaring, at autenticitet, tillid og troværdighed oftest er de faktorer, der afgør, om et salg går igennem eller ej.” – Hannah Bergqvist, Curious ContextED

Artiklen er udarbejdet for Dansk Magisterforening. Jeg har skrevet i alt fem artikler med samlet 30 råd til de modige mennesker, der ønsker at starte egen rådgivningsforretning. Artiklerne finder du både her på siden og på dm.dk