”Lægger I vægt på karakterer, når I ansætter?”

Sådan lød spørgsmålet fra salen, da jeg for nylig deltog i en paneldebat på Københavns Universitet, hvor de studerende var samlet til karrieredag for at møde mulige kommende arbejdsgivere. Som den eneste i panelet var mit svar: ”Ja, karakterer er en vigtig del af vurderingen, når vi ansætter nyuddannede.”

Jeg var ganske overrasket over, at jeg var den eneste, der svarede ja til det spørgsmål. Og det har fået mig til at overveje, om det er mig, der er håbløst gammeldags talfikseret. Efter en del rundspørgen i mit netværk er jeg nået frem til, at tilfældighederne havde placeret mig i yderpositionen i det panel: Jeg er absolut ikke den eneste arbejdsgiver, der nøje studerer karakterer, når vi ansætter nyuddannede.

Her ved indgangen til den store eksamens-sæson kan 12-talsdrengen og -pigen ånde lettet op: Jeres flid, fokus og alt for lidt søvn betaler sig. Kommende arbejdsgivere lægger vægt på, at I lander karakterer i den høje ende. Gode karakterer vidner om en intellektuel spændvidde, som gør dig eftertragtet, og som viser, at du har potentialet til at udvikle forretning og kunder.

Særligt specialekarakteren har stor betydning. Jeg ved, at det er den første karakter, vi kigger på i min branche af rådgivere og konsulenter. Specialets tidsafgrænsede dybe fokus på en problemstilling, hvor den studerende for alvor trækker på sin faglighed, minder i høj grad om de konsulentopgaver, vi arbejder med i NIRAS og hos de øvrige rådgivere.

"Jeres flid, fokus og alt for lidt søvn betaler sig. Kommende arbejdsgivere lægger vægt på, at I lander karakterer i den høje ende."

Andre karakterer er også vigtige. Vi har alle vore forskellige nedslagspunkter – så sent som i går hørte jeg fra en kollega, at hun altid kigger helt tilbage på studentereksamens karakter i skriftlig dansk, for det er vigtigt, at vore – ofte naturvidenskabeligt funderede eksperter – også kan skrive godt.

Så gode karakter sender dig forrest i køen, men det er ikke nok. Jeg har gennem tiden ansat rigtig mange nyuddannede, og jeg leder altid efter ”konsulentgenet” hos ansøgerne: Hvor god er du til at lytte, til at overbevise, til at analysere? Er du empatisk, udadvendt, forstår du grundlæggende, hvad et projekt er? Det er nogle af de parametre, jeg vurderer på ud over karakterer, især når jeg ansætter managementkonsulenter.

Og den bedste måde at vurdere det på er ved at lade personlighedstests og kundecases være en del af ansættelsesprocessen. Kundecases kan f.eks. være at bede om en skriftlig analyse af en interviewudskrift eller at give en real-life kundeopgave, hvor du beder den studerende om at sætte en løsning sammen på kort tid. Sådanne syretests viser, hvem der har konsulentgenet, og hvem der vil trives bedre i en anden branche.

Hvis du nu sidder tilbage med en lille tåre i øjenkrogen og tænker, at dine karakterer ikke ligefrem er din stærkeste konkurrenceparameter, så giv ikke op. Du kan kompensere. For at få foden indenfor kan du ikke mindst styrke din praksiskobling, som jeg så mundret kalder det. Det betyder, at du skal arbejde tæt ind mod de virksomheder, som du gerne vil ansættes i.

Sørg for at komme i praktik, skaf dig et relevant studiejob, skriv dit speciale i samarbejde med en relevant virksomhed. Tænk kort sagt tidligt i opbygningen af dit professionelle netværk – og gør det så tidligt som muligt i dit studieforløb. Langt, langt størstedelen af alle jobs i det private besættes uden jobopslag, men via netværk. Og der er ikke noget så sikkert for en arbejdsgiver som at ansætte en tidligere dygtig praktikant eller studerende: Vi ved, hvad du kan, og du kan gå ind i fællesskabet og levere fra dag 1.

Og bare rolig: Når du først er inde på arbejdsmarkedet og har fået dit første job, så kan du også så småt begynde at glemme dine karakterer. De kommer til at betyde mindre og mindre – det kommer til at handle om dine resultater i arbejdslivet, når du bliver ansat i dit andet eller tredje job.

Og på et tidspunkt kommer du til at tænke, som jeg gør lige nu: Gad vide, hvor jeg har lagt de der eksamenspapirer, da vi flyttede for syv år siden …

Med den form for trøst vil jeg ønske alle en rigtig god eksamenssæson! Og naturligvis også gerne høre andre røster i debatten: Hvor vigtige er karakterer? Hvilke lægger I vægt på, hvilke er ligegyldige? Kan det betale sig at være 12-tals dreng eller pige – eller er det bedre at lægge vægten uden for det grønne eksamensbord og skabe netværk.