odt 65.000 unge mennesker starter i disse dage på en videregående uddannelse. Uanset om de læser til ingeniør, antropolog eller økonom, så kan de glæde sig til på statens regning at dykke dybt i fagligheden og lægge fundamentet for et langt og velbetalt arbejdsliv.

Studietiden går hurtigt, og om lidt står kandidaterne med eksamensbeviset og forstår ikke, at det allerede er slut. Kammerater bliver til konkurrenter om de bedste jobs. Nogle sikrer sig jobbet, inden de forsvarer specialet, andre ryger ind i den ofte lange dimittendledighed, der er både ærgerlig for samfundet og ikke mindst for den nybagte kandidat, hvis selvtillid skrumper for hvert afslag i indbakken.

Men hvad skiller fårene fra bukkene? Hvorfor går nogle direkte ind på arbejdsmarkedet, mens andre kæmper en hård kamp?

Studievalget har en betydning, men samfundet har brug for både jurister og humanister – og selv ægyptologer kan gå direkte ind på jobmarkedet. Hemmeligheden bag det første job ligger andetsteds. Jeg har ansat mange nyuddannede, og min erfaring er, at den nyuddannede skaffer jobbet ved at forstå at vinkle sin faglighed til værdi for arbejdsgiver. En evne, studerende kan udvikle og træne gennem studietiden ved at følge disse tre råd.

Råd 1: Skift cafétjansen ud med et relevant studiejob og udnyt muligheder for at komme i praktik. Erfaringen viser, at du både hurtigere kommer i job og ovenikøbet får bedre startløn, hvis du har haft relevante studiejobs og været i praktik. For en arbejdsgiver bliver du et mere sikkert kort at vælge, hvis du gennem relevante erfaringer har vist, at du kan omsætte faglighed til konkrete kompetencer. Og det sker ikke sjældent, at din første arbejdsplads bliver det sted, hvor du har haft studiejob eller været i praktik.

Råd 2: Samarbejd med organisationer og virksomheder om dine opgaver. Tænk i virkelighedsnære cases, når du skal skrive større opgaver – og hold dig ikke tilbage fra at kontakte de virksomheder, som du en dag kunne tænke dig at arbejde i. Det kan give dig unik indsigt og ikke mindst netværk. Men husk magtbalancen: Virksomhederne samarbejder ikke med dig for din skyld, men for at få nyttig viden. Og de har ikke meget tid. Fokuser på værdien for virksomheden og ikke for dig i samarbejdet og gør det overskueligt ved at foreslå få og målrettede samarbejdsaktiviteter.

Råd 3: Find ud af, hvor de ældre studerende får job. Tag fat i de studerende, som går på årgange over dig. Spørg dem, hvor de har studiejobs, lyt til deres erfaringer. Og nok så vigtigt: Hør om deres fremtidsplaner. Du kan lade dig inspirere af deres overvejelser – og ikke mindst netværk. Find også ud af, hvor de nyuddannede kandidater får jobs. Jobmarkedet er i konstant udvikling, og om fem år er der nye jobkategorier, som vi ikke kender i dag. Det kræver, at du følger godt med – og kender til de nye muligheder.

Og så er det der kedelige: Jo, karakterer betyder noget for dit første job – i hvert fald for mange arbejdsgivere. Det viser din intellektuelle spændvidde, at du kan fremvise 10 og 12-taller. Så giv den gas, både på og udenfor studiet, så du står først i jobkøen om fem år.