Filosofi, nærorientalsk arkæologi eller små sprogfag. Ingen kan beskylde humanister for at vælge uddannelse med pengepungen. De har valgt med hjertet og en brændende lyst til at fordybe sig i en faglighed, som ikke giver dem en stringent karriereudvikling.

Naivt? Dumt? Nej, det aftvinger respekt at have modet til at forfølge sine faglige drømme.

Der er dog ingen grund til at idyllisere virkeligheden: Mange humanister må opgive håbet om at arbejde inden for deres faglighed efter studiet, men de har ikke spildt tiden.

For vi har brug for humanisterne uden for deres grundfaglighed. Styrken ved humaniora er, at det tiltrækker og udvikler de søgende og rummelige sjæle. De personer, for hvem refleksion er vigtig, og som trives i tvivlen. I en kompleks virkelighed har vi brug for folk, der tør blive i problemstillingerne, stille nye spørgsmål uden nødvendigvis at nå frem til et facit efter de første iterationer.

Kompetencer, som vi i høj grad har brug for inden for digitalisering, der vender op og ned på gængse forretningsmodeller. Vi har brug for dem, der kan sætte sig ind i aktørernes behov og forstå, at IT ikke bare handler om at sætte strøm til eksisterende processer. Den organisatoriske og menneskelige forståelse er afgørende for succes, så vi får både medarbejdere, borgere eller kunder med på omstillingen. Og den udfordring kan humanister løfte. Procesfolk, som dog godt forstår, at på et tidspunkt skal vi også nå frem til en konklusion, gøre det uhåndterbare håndterbart og gå fra de søgende til de mere eksekverende faser.

I min branche, konsulentverdenen, har jeg mødt mange stjerner med humanistisk baggrund. De funkler – ikke på grund af deres viden om italiensk middelalderlitteratur, men fordi deres metodiske tilgang er eminent til at give kunden ny (selv)indsigt. De forstår at definere sig selv som akademiske håndværkere, hvis værktøjskasse er fuld af kvalitative metoder, som er humanistens metodiske styrkeposition. De kan læse og analysere mennesker, facilitere, lede og bringe folk videre. Humanister er udstyret med en nysgerrighed, åbenhed og en god menneskeforståelse, som passer fint med det at turde at løse komplekse udfordringer.

Og komplekse projekter er der masser af som konsulent. Mange tror fejlagtigt, at kunder kun ringer til konsulenter med veldefinerede projekter. Men faktisk ringer kunderne oftest, når de er i tvivl: ”Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre: Sygefraværet er gået fra 8% til 16% på et kvartal, og jeg forstår ikke hvorfor. Kan du hjælpe mig?” I den kompleksitet kommer humanisten til sin ret.

Og i de store konsulentfirmaer kan humanister være stærke faglige brobyggere. De har en veludviklet evne og lyst til at forstå andres fagligheder, sætte dem i spil og skabe nyt i tværfagligheden. En særdeles efterspurgt egenskab.

Så, hvis du lige nu har forsvaret dit speciale om syrisk krigspoesi, russisk transhumanisme eller bandesocialitet, så fortvivl ej. Der er nok ikke så mange, der gider at læse dit speciale, men du kan noget, der er efterspurgt. Og husk, at du allerede med dit studievalg har vist, at du er modigt menneske. Respekt for det – og velkommen til et langt og spændende arbejdsliv væk fra din specialistviden om dette eller hint.