Dialog, respekt for hinanden og frisind.

Det er for mig de værdier, der bør beskrive det at være dansk, men der er koldt derude, og vores danske debatkultur er også ved at fryse til. Tonen er benhård. Ikke mindst på de sociale medier.

Jeg har en datter på 14 med meget klare holdninger. Jeg er sikker på, at hun vil blande sig i udviklingen af samfundet. Men når jeg læser, at 56,5% af deltagerne i en undersøgelse blandt 16-26 årige, som Epinion har lavet for Dansk Ungdoms Fællesråd siger, at de ikke deltager i debatten på sociale medier af frygt for hadefulde kommentarer, bliver jeg bekymret. I Grundtvigs eget land vil jeg egentlig gerne turde slippe min datters diskussionsiver helt fri uden at tænke på konsekvenserne.

Men vil min datter få mange knubs, når hun skifter debatscene fra spisebord til det åbne virtuelle rum? Eller værre endnu: Vil det få hende til at tie stille? På baggrund af undersøgelsen udtalte en 16-årig i MetroXpress om debatkulturen:”Det er ikke rigtige debatter, det er konflikter”.

Jeg er desværre helt enig. Nogle debatter tegner et billede af et Danmark i verbal borgerkrig. Vi har skabt en stiltiende accept af, at ytringsfrihed betyder, at vi kan sige hvad som helst – uden at tage vores medborgeres følelser i betragtning.

Vi er kommet så langt ud i debatkulturen, at selv statsministeren brugte sin nytårstale til at adressere problemet:

”Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter, også – ja måske især – til dem, vi er uenige med. Hvor vi erkender, at en sag har flere sider.”

Hatten af for det, Løkke. Løsningen er nemlig ikke løftede pegefingre, men at gå foran med et godt eksempel, hvor man lytter til modpartens synspunkter – uanset, hvor uenig man i udgangspunktet er.

Så hvordan kan vi forbedre debatkulturen? Hvor skal vi finde inspiration til nogle helt grundlæggende spilleregler?

Min tese er, at samfundet kan lære meget af det private erhvervsliv. Ja, jeg mener faktisk, at det private bør sende samfundet på genopdragelsesanstalt.

I NIRAS og i de fleste andre større virksomheder har vi defineret spilleregler, så vi omgås hinanden respektfuldt på arbejdspladsen. Vi har ”Code of Ethics”, ”Code of conduct” og CSR-politikker. Vi tolererer ikke forskelsbehandling baseret på køn, etnicitet, seksualitet eller religion. Vi tager fat i problemerne med det samme, hvis der er dårlig samarbejdskultur.

Jeg er faktisk stolt af, at vi skaber rammerne for, at vi på arbejdspladsen har den største respekt for og accept af folk omkring os. Vi skaber et respektfuldt miljø på arbejdspladsen, som jeg mener, at det omkringliggende samfund bør lære af.

Det strider mod enhver politisk opdragelse for et 70’erbarn som mig, at det private erhvervsliv skal sætte rammer for det omkringliggende samfund, men når det kommer til den grundlæggende, respektfulde debatkultur, er vi i mine øjne ved at være nået dertil.

Kort sagt: Den danske debatkultur er syg, og de store private virksomheder har medicinen. Jeg vil opfordre til, at nogle kloge hoveder kigger på vores policies for respektfuld opførsel – jeg er sikker på, at de vil blive inspireret til at definere nogle helt grundlæggende regler for fremtidens danske diskussionsetikette.

Kald det debattens Emma Gad, de 10 bud eller sågar en debatkanon. Essensen er, at vi skal skabe en mindre rådden debatkultur – og vi skal handle nu!