Det nytter ikke noget, at universiteterne spytter kloge hoveder ud på stribe, hvis vi som samfund ikke formår at omsætte deres viden til vækst. Derfor trænger vi til at få knyttet langt tættere bånd mellem de videregående uddannelser og det arbejdsmarked, de studerende efter endt eksamen skal ud og skabe værdi i.

Som jeg skrev i mit første blogindlæg “Hvad skal en ph.d., hvis hun ikke skal forske?“, så risikerer vi at gå glip af et kæmpe potentiale, hvis ikke vi letter overgangen fra forskerspire til erhvervsliv. Men problemstillingen er endnu bredere.

Når jeg underviser i ”Introduction to Consultancy” på Københavns Universitet, møder jeg masser af superskarpe studerende med en attitude, der er klar til at erobre verden. Som naturvidenskabsfolk ved de rigtig mange ting – til gengæld ved de kun sjældent, at deres faglige viden er det produkt, rådgivervirksomheder som min egen skal sælge.

Jeg plejer at spørge dem, om de har erfaring med salg. Det har de aldrig.

Så spørger jeg dem, om de kan lide at overbevise folk. Det kan de altid.

Derfor munder kurset ud i, at de studerende i grupper skal konkurrere på at give det bedste tilbud på en rigtig opgave for en rigtig virksomhed. Og det er jo netop, hvad salg i vidensbaserede virksomheder går ud på.

Ligesom i den virkelige verden er der et af tilbuddene, der vinder – og resten taber.

Lige præcis den pointe giver en helt utrolig energi: Konkurrenceinstinktet har en stærk indvirkning på engagement og indlæring.

Det er lavpraktisk learning by doing, når de studerende også skal kunne skrive et godt tilbud for at sælge den gode løsning. Og som partnervirksomhed i kurset er vi også ret hooked på ideen om viden, der bliver til rådgivning, der bliver til vækst.

Så lad os da for pokker gøre det noget mere. Hvorfor er der ikke mange flere fag og kurser på universiteter og læreanstalter, som er lavet i samarbejde med en virksomhed?

Et langt tættere samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner gavner hele vejen rundt i samfundet: De studerende får en lettere overgang fra studieliv til arbejdsliv, virksomhederne får kompetent arbejdskraft, og så vil forslaget også sænke den høje dimittendledighed.

De studerende har allerede set lyset. Kurset er vokset, de tre gange, det har kørt. Selvfølgelig er der nogen, der undervejs finder ud af, at rådgivning ikke lige er dem – men det er jo også værdifuld viden.

Et tættere samarbejde mellem uddannelserne og virksomhederne er med andre ord godt for erhvervslivet, godt for uddannelsesinstitutionerne og godt for produktiviteten og handelsbalancen.

Ideen er hermed givet videre, og implementeringen kommer ikke til at koste det offentlige noget. Virksomhederne skal selvfølgelig lægge en indsats og nogle timer – men jeg skulle hilse og sige, at det gør vi gerne.