København er smart.  Aarhus ligger på andenpladsen over er Europæiske Smart Cities. Aalborg har lagt en smart city-strategi.

Og på Kortdage-konferencen, som fra i dag og frem til fredag  løber af stablen i Herning, er et af hovedtemaerne Smart City. Her står smart city-eksperterne i kø ved talerstolen for at holde oplæg.

Begrebet Smart cities er tæt på at have peaket som buzzword (faktisk er det nu så mainstream, at der findes en ISO-standard for smart citites), men det betyder ikke, at vi allerede er flyttet ind i den intelligente, digitale storby.

I realiteten ligger Smart City temmelig langt væk.

Fælles for langt de fleste smart city-initiativer er nemlig, at byen eller kommunen har sat en håndfuld projekter i søen, der hver især inden for små, afgrænsede områder gør livet en smule lettere. Vi er stadig meget langt fra visionen, hvor byen optimeres “ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum,” sådan som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter formulerede det i 2010.

Kigger man de flotte Smart City-planer efter i sømmene, er den konkrete udmøntning ofte et sammensurium af projekter, der sjældent hænger sammen indbyrdes, og som ofte bare er gode ideer, der tilfældigvis er røget med i puljen, fordi man så kan bryste sig at gøre en masse på Smart City-fronten.

"I realiteten ligger Smart City temmelig langt væk."

Min pointe er, at smart cities skal bruge teknologi til at udnytte de mange data, vi producerer.  Sensorer i skraldespanden på torvet skal ikke blot udløse signal til Vej & Park om, at den trænger til at blive tømt  – oplysningen skal sammen med andre datakilder bruges til automatisk at beregne den optimale rute og rytme for skraldebilen.

Data er råstoffet, der skal drive smart cities. Vi har allerede gigantiske mængder af data i de offentlige systemer, der blot venter på at blive sat i spil, og endnu flere data ligger klar til at blive hentet op fra den digitale undergrund.

Et eksempel: På baggrund af en lang række data om bygningernes alder og stand, beboernes indkomst og sociale forhold og ikke mindst historikken over udrykninger, kan London Fire Brigade nu opsøge de adresser med størst sandsynlighed for en brand – før ulykken sker. Brandmændene ringer på  og uddeler gode råd og røgalarmer, og sådan kan big data både spare penge og i sidste ende også liv.

Det, der binder alle de mange data sammen, og som løfter data fra blot at være informationer til at blive grundlaget for smarte råd og handlinger, er tilføjelsen af sted.

De geografiske data er limen mellem smart og city, og så er vi tilbage ved både Kortdage-konferencen og blogindlæggets overskrift.

De rigtig smarte byer har nemlig indset, at Smart City-tankegangen bliver til god forretning i det øjeblik, man kobler de mange data sammen ved hjælp af en geografisk nøgle.

For eksempel kan både NIRAS’ og vores konkurrenters GIS-løsninger bruges til at koble data på det sociale område. Kommuner kan på den måde arbejde struktureret med at finde ud af, præcis hvor man skal prioritere den sociale indsats, og ultimativt kan indsatsen forebygge tragiske misbrugssager som dem, vi har set i Tønder og Brønderslev. Og det er ikke kun godt for kommunens sårbare børn – det er også en god nyhed for kommunekassen.

Hvordan ser din Smart City ud? Hvilke smarte løsninger ser du frem til?