Som leder kender du ham garanteret godt. Ham, der skriver, at han gerne vil lære noget af din virksomhed, høre om de generelle jobmuligheder og få råd til, hvem du vil anbefale, at han ellers tager møder med i branchen.

Og har du nogensinde været jobsøgende, er kaffemødet formentlig også en del af værktøjskassen i jagten på at åbne døre og lande drømmejobbet.

Problemet med det klassiske kaffemøde er, at det ikke giver gensidig værdi. Den jobsøgende låner din viden og dit netværk, men i langt de fleste tilfælde får du som leder intet den anden vej. Ren altruisme, som kan stive dit samfundssind af, men det behov er hurtigt dækket.

Nogle forstår dog den ædle kaffemødekunst. For et par år siden mødte jeg John, som lige var blevet afskediget. Det fik ham ikke ned med nakken, snarere tværtimod. Han lavede en liste over interessante firmaer i branchen og fik kaffemøder med ledelsen i dem alle. Hemmeligheden bag den succesrate var, at har forstod at sælge den gensidige værdi. John foreslog, at mødernes tema var en diskussion af trends i branchen, og John forstod balancen med at dele sine erfaringer uden at kompromittere den tidligere arbejdsgiver og samtidig at spørge ind og få modparten til at åbne sig. Efter 10 møder var John en af dem, der vidste mest om trends i branchen, han havde opbygget tillid og respekt, og der gik ikke mere end nogle få uger, før han fik tilbudt et meget bedre job end det, han kom fra. Og netværket af ledere har han forstået at vedligeholde siden.

"Kaffemøder skal skabe gensidig værdi: Som jobsøger skal du sætte din viden i spil, så mødet også bliver relevant for virksomheden. Ellers forstyrrer du bare."

Ikke alle er som John, men lektien er, at du aldrig må booke kaffemøder uden at gennemtænke værdien for begge parter. Hvordan kan du omsætte din viden, erfaringer, ideer og drømme til et aktiv, der kan skaffe dig mødet og på samme tid gøre den anden part glad for at bruge tiden på at hjælpe dig? Det er lettere for den erfarne end den nyuddannede, men selv den nyudklækkede kandidat skal grave og finde den gensidige værdi med udgangspunkt i specialet, studenterjobbet eller det frivillige / politiske arbejde. Brug den nødvendige tid til at gennemtænke dette, inden du begynder at ringe og skrive rundt. Ellers spilder du begges værdifulde tid.

Og når der så er bid, og mødet er kommet i kalenderen, så husk, at du er født med to ører og en mund: Du skal forstå at lytte. Du er ikke i gang med en salgstale, men en samtale. Du skal mestre kunsten at stille de gode, åbne spørgsmål, som får modparten til at reflektere, åbne sig og tale frit. På den måde får du masser af viden med hjem og samtidig får du opbygget et begyndende tillidsforhold, for du har med din halvterapeutiske spørgeteknik vist, at du faktisk interesserer dig for ham på den anden side af kaffekanden.

Efter mødet er det din opgave at følge op. Opsummer og send gerne dine pointer, suppler drypvis med yderligere over tid, hvis du f.eks. læser en interessant artikel om et af de emner, I har vendt. Lad for alt i verden være med at ringe og spørge, om der nu er et job ledigt. Det lønner sig aldrig at praktisere pistolpolitik eller udstråle panik.

Og tænk langsigtet: Formålet med kaffemøder er ikke kun at skaffe et job. Hvis kemien er til stede, er det en varig udbygning af dit faglige netværk, som du få al mulig fornøjelse af i fremtiden – muligvis også ved næste jobskifte.