Sådan lød det fra den norske leder for en teknisk højt specialiseret virksomhed, som jeg besøgte for et par dage siden. Han ansætter ikke efter den dybe faglighed, og han leder ikke efter den alvidende ekspert eller specialist.

Nej, han går efter rådgivere med høj emotionel intelligens. Han går efter empatiske mennesker, der forstår at sætte sig ind i kundens verden, kundens udfordringer og kundens motivationsfaktorer.

Ok, de skal også være fagligt pivhamrende dygtige, men hvis de ikke kan tage dialogen med kunden – også uden for den fagtekniske verden – ja så er det ikke dem, der skal sikre min gode norske ledelseskollegas virksomheds fremtid.

Høj IQ eller EQ? Det er en klassisk debat i rådgiververdenen – og det lette svar er selvfølgelig, at vi gerne vil have dem, der kan begge dele. Det betyder, at vi kan rykke vores rådgivning længere op i værdikæden, være med til at præge kundens tankegang, blive den ”trusted advisor”, som vi alle drømmer om at være. At blive såkaldt huskonsulent, som kunden altid ringer til, når der er udfordringer – og hvor kunden ikke stiller spørgsmål ved timeprisen. Det er noget nær nirvana for en konsulentvirksomhed at være i det smørhul.

Men virkeligheden er jo som bekendt mere udfordrende end drømmene. Og drømmerådgiveren, der er knivskarp i både empati og faglige evner, hænger ikke på træerne. Jo, drømmerådgiverne med både høj IQ og høj EQ findes, men der er hård kamp om dem.

Så når efterspørgslen bliver for stor, må vi jo selv udvikle dem. Men når det kommer til at udvikle faglige eksperter til også at have en høj EQ, så mener jeg, at vi er rigtig, rigtig langt bagud – både os i virksomhederne og i det generelle danske efteruddannelsesmarked.

Jeg vil hævde, at 90 procent af al projektleder-efteruddannelse sigter mod at styrke en helt særlig afart af IQ’en, nemlig den til denne lejlighed opfundne forkortelse: AQ.

Den Administrative Intelligens er et overflødighedshorn af uddannelsestilbud til projektledere, der skal lære at lave en god tids- og aktivitetsplan, et godt budget, tage en god kontraktforhandling. Fair nok – der er et behov for disse tilbud.

Men hvis jeg sætter mig i kundens sted, så vil jeg altså foretrække en rådgiver, der kan forstå mine tanker, udfordre dem, sætte mine tanker og visioner sammen på nye måder – ikke en, der alene er god til at lave fine tidsplaner.

I NIRAS har vi lagt på at styrke vore rådgiveres EQ, når vi uddanner projektledere. Kundedialog og øvelser i aktiv lytning er vigtige og centrale emner i udviklingen af vore faglige eksperter. Men jeg vil ikke påstå, at vi er verdensmestre til denne disciplin.

Og det må jeg så sandt for dyden virkelig også sige, at det private efteruddannelsesmarked heller ikke er. Det er nærmest umuligt at finde et kursus, der styrker rådgiveres EQ. Markedet er overbefolket af AQ-kurser – og de, der retter sig mod EQ, glemmer at tage udgangspunkt i den helt centrale kobling til medarbejdernes grundlæggende styrke: den høje faglige IQ.

Det bliver EQ for EQ’s skyld, hvor man glemmer koblingen til fagligheden – måske særligt fordi underviserne ikke helt kan forstå den.

Så budskabet er: fortsat høj IQ, mere EQ og mindre AQ, tak!