For godt 3 år siden tog jeg mit arbejdslivs største beslutning. Efter 12 år som direktør droppede jeg den faste høje løn, firmabilen og pensionsindbetalingen – og startede livet som selvstændig ledelsesrådgiver.

Jeg ville tilbage til min faglighed og den oprindelige glæde ved at være rådgiver, hvor jeg bringer mennesker og virksomheder videre. Efter mange måneders grublen og søvnløse nætter besluttede jeg, at det var nu eller aldrig – og tog springet. Det har været hårdt arbejde, men arbejdsgejsten fik jeg i den grad tilbage, og derfor er jeg kisteglad for min beslutning.

For et stykke tid siden mødte jeg en meget respekteret coach. Vi faldt i snak om min egen rejse og den tvivl, jeg havde for 3 år siden, hvor jeg vaklede mellem det forudsigelige og sikre og det at turde forfølge den ultimative arbejdsglæde.

Det kendte hun kun alt for godt: ”Du skulle bare vide, hvor mange ledere, der er trætte af deres arbejde og brændende ønsker at finde tilbage til glæden”. Hun fortalte videre om, at modet dog ofte svigter. At mange går fra en coachsession fuld af energi med målsætningen om at søge ændringer i arbejdslivet, men slukøret kommer tilbage efter et par uger efter og meddeler, at nu har familien vendt det, og der er for store omkostninger, hvis jobbet skal skiftes ud.

Det manglende mod til at skifte karrierespor kaldes også ”BMW-syndromet”. Forstået på den måde, at når den store bil holder ude i indkørslen foran det lige så dyre hus, er det alt for stor en risiko at ændre på tingenes tilstand. Så hellere bide i det sure æble i 10-15 år mere i det samme job.

Det er en dybt skræmmende tanke, at mange ledere går rundt med arbejdsfrustrationer lige under blazeren. Det er ikke bare synd for dem selv, men også at svigt over for de virksomheder og medarbejdere, der skal ledes. Hvem har lyst til at have en chef, der drømmer om noget helt andet eller har mistet arbejdsglæden så aldeles, at de mest tænker frem imod det tidspunkt, hvor der er råd til at gå pension?

Nej, som chef er du forpligtet til at være drevet af arbejdsgejst, så du kan smitte omgivelserne med den arbejdsglæde, der er helt nødvendig for at skabe resultater og nå virksomhedens mål. Og hvis gejsten ikke er til stede, skylder du dig selv og dine omgivelser at finde frem til den.

Mit bedste råd til at genfinde arbejdsgejsten er, at du skal bruge tid på at kigge tilbage i din karriere og finde det tidspunkt, hvor du trivedes allerbedst. Analyser den tid og dine arbejdsopgaver grundigt og find ud af, hvorfor du var fuld af arbejdsglæde. Og gennemtænk, hvordan du kan genskabe den følelse. Kan du ændre dit fokus i dine nuværende ledelsesopgaver, så du bruger mere tid på de ting, det gør dig glad – og hvor du er bedst? Er der andre i ledelsen, der trives bedre med de arbejdsopgaver, der hænger dig ud af halsen, så I sammen kan justere ledelsesporteføljen?

Tør du erkende, at ledelse er noget, man har til låns – og nu vil du tilbage i dit gamle faglige spor i samme virksomhed, for det var egentlig her, at du trivedes og præsterede bedst? Eller har du brug for et sceneskift og søge et helt nyt job andetsteds eller starte dig eget firma? Eller måske starte med at etablere en nebengeschäft, der kan fylde dig med energi?

Da jeg kiggede tilbage i min karriere, blev det tydeligt, at jeg trives allerbedst, når jeg er i gang med at bygge nyt. Bygge et nyt markedsområde eller en ny afdeling, hvor jeg har daglig kundekontakt – og derfor valgte jeg at dyrke arbejdsglæden ved at etablere mit eget.

Det tog mig lang tid at foretage analysen og tage beslutningen, men som en god ven blev ved med at punke mig for, når jeg havde alle mulige dårlige undskyldninger for ikke at turde: ”Tør du overhovedet være glad for dit arbejde?”