Pinligt! Hvor jeg dog får en flov smag i munden på min generations vegne, når jeg hører og læser udskejelserne over fænomenet Greta Thunberg.

For en omgang perfid ordgylle, der vælter ned over den unge svenske kvinde. Og den kommer ikke alene fra folkedybets laveste fællesnævner,hvor det at opføre sig som ”troll” er dagligdag. Nej, jeg har hørt og set selv respekterede, højt placerede og normalt afbalancerede mænd blive helt røde i kammen, når de spytter frådende galde ned over klimaaktivisten.

Jeg forstår det ikke, for jeg er ikke psykolog. Men Greta Thunberg må ramme et eller andet ubegribeligt instinkt inde i et primitivt center af vores bevidsthed.

For mig er der ingen tvivl om, at Greta Thunberg er symbolet på den største generationskløft, jeg har oplevet i min tid. Og jeg er bekymret for, om min generation forstår at integrere og drage nytte af den klimabevidste ungdoms fremragende potentiale til at videreudvikle vores virksomheder? Har vi et fælles værdisæt, der kan samle os på tværs af generationer?

”Men vi har jo de 17 verdensmål fra FN”, vil nogen hævde. Og ja, heldigvis er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at virksomheder profilerer deres ydelser ud fra FN’s mål som ”Afskaf fattigdom”, ”Ligestilling mellem kønnene” og ”Bæredygtig energi”, men det er bare ikke tilstrækkeligt at klistre plakaterne med verdensmålene op i receptionen, skrive virksomhedsstrategien om og pakke ydelserne ind i et altruistisk og bæredygtigt formål, hvis du vil have Greta Thunbergs generation til at søge job hos dig. Eller købe dine varer.

Det handler om at ændre hverdagen, hvis vi skal tiltrække de unge. For ufattelig kort tid siden var der prestige i at have et guldkort til SAS. Nu lever vi i flyskammens alder, og jeg vil klart anbefale dig at pakke det lille prestigemærkat fra kufferten langt væk, hvis du vil imponere ungdommen. Og væn dig til, at det bliver acceptabelt for en medarbejder at sige, at ”jeg kan ikke deltage i det salgsmøde i Oslo, hvis vi skal flyve”. Væn dig også til, at du kun får kød i kantinen en enkelt gang om ugen, at alle firmabiler bliver elbiler, og at du som leder meget direkte bliver bedt om at ændre dine personlige vaner, hvis de strider mod klodens bedste. For direkte er de, den bevidste ungdom. Og det er måske lige præcis det, der gør os midaldrende mænd bange. Organisatoriske hierarkier og autoriteter er ligegyldige for Greta Thunbergs generation. Der er ingen nåde, hvis vi ikke handler ud fra målet om klodens bedste.

For nylig mødte jeg en direktør for en dansk virksomhed, som havde forstået lektien. Hans virksomhed konkurrerer benhårdt om at tiltrække de bedste medarbejdere, og i denne ”war on talent” er organiseret hverdagsaktivisme en konkurrencefaktor. Han har udvidet ”Vi cykler til arbejde”-kampagnen til alle mulige områder, hvor det i den interne konkurrence handler om at skaffe så mange points som muligt til dit lokalkontor, hvis du i hverdagen agerer bæredygtigt på alle planer. Når året er omme, kårer virksomheden det mest bæredygtige kontor. Og kriterierne: Ja, dem bestemmer direktøren ikke. Han lader medarbejderne selv bestemme, om det giver flest points at sortere madaffald fra kantine, sænke varme- og elforbruget eller øge antallet af virtuelle møder. For kriterierne har de klimabevidste bedst selv styr på.

Så kære leder: Tag dig sammen og drop din Greta Thunberg-bashing. Din virksomhed vinder kun, hvis du forstår at ændre dig, omfavner den nye generation af bevidste medarbejdere og hurtigt gør dem til en del af forretningsudviklingen.

Helt konkret skal du i løbet af kort tid samle dine yngste medarbejdere og få dem til at definere, hvordan din virksomhed bliver attraktiv for Greta Thunberg-generationen. For ellers stemmer de hurtigt med fødderne og lægger deres enorme entusiasme i at udvikle din konkurrent – eller måske etablerer de deres egne virksomheder.