Danmark er andenbedst i EU til innovation, hvis man skal tro den nyligt offentliggjorte EU-undersøgelse European Innovation Scoreboard. Hele 25 indikatorer måler EU os på, og det er kun broderfolket i Sverige, der slår os med et mulehår.

I disse OL-tider burde vi juble over sølvmedaljen, men i virkeligheden står det skidt til med at veksle innovationen til vækst.

Selv direktøren for Innovationsfonden, Peter Hønggard Andersen, er ikke ubetinget glad. ”Danmark er ikke entydigt stærk på innovation. Vi er fortsat ikke gode nok til at få omsat ny viden til nye arbejdspladser”, siger manden, der årligt støtter innovation med 1,2 milliarder kroner til Berlingske Business, og han fortsætter: ”EU-rapporten kigger i højere grad på, hvor mange midler der bliver brugt på at udvikle innovationer, og i mindre grad på, hvad der kommer ud af de innovationer.”

Direktøren for innovationsfonden er hverken mavesur eller partyspoiler. Han har såmænd bare fuldkommen ret.

EU måler os primært på, hvor mange penge, vi kaster efter innovation. Og det er vi i Danmark rigtigt gode til: Vi producerer mange højtuddannede, vi ansøger om mange patenter, og det offentlige er klart ledende på EU-plan, når det handler om at bruge skattekroner på forskning & udvikling.

"Vi bruger mange penge på innovation i Danmark, men vi får ikke nok ud af investeringen."

Desværre er det langt fra sikkert, at vi får noget ud af de mange penge. Jo, vi ligger helt i EU-toppen, når der måles på antallet af producerede videnskabelige artikler, men omvendt ligger vi under EU-gennemsnittet, når de små og mellemstore virksomheder måles på antallet af nye produkter, og vi ligger også under snittet og roder, når EU måler på teknologisk konkurrenceevne.

Konklusionen er, at vi bruger mange penge på innovation i Danmark, men vi får ikke nok ud af investeringen. Vi er bedre til at så end til at høste.

Så hvordan kan vi få mere ud af investeringerne? Jeg har tre bud på det:

Bud 1: Vi forveksler innovation med kreativitet. Kreativitet handler om ”first to idea”, innovation om ”first to money”. Vi skal i alle aspekter af arbejdet med innovation fokusere på slutmålet: at bundlinien skal vokse – enten gennem øget salg eller effektivisering. Vi skal alene arbejde med innovation, fordi vi kan se et forretningsmæssigt potentiale.

Bud 2: Vi skal stille klare krav til innovationsarbejdet – og være bedre til at lede det. Der er en tendens til, at der gives rigtig lang snor, når der arbejdes med at skabe innovation. ”Shhh… her tænkes” og ”Genierne skal absolut ikke forstyrres…” er to udbredte ledelsesstile, når innovation skal ledes. Det er en helt forkvaklet ansvarsfraskrivelse. Innovative forløb har i høj grad brug for ledelse, der animerer, bakker op og stiller krav. I NIRAS har vi etableret vores egen Innovationsfond, hvor vi har haft stor succes med at stille kærlige, men klare krav til de projekter, vi søsætter

Bud 3: Vi skal være langt bedre til at arbejde sammen. Innovation tænkes ofte med udgangspunkt i at det er den enkelte virksomhed, der alene skal skabe udviklingen – og tage hele investeringen. Der er et stort uudnyttet potentiale i samarbejde. Både på tværs af det offentlige og private, på tværs af virksomheder og universiteter, på tværs og på langs af brancher, på tværs af fagligheder. Innovation handler nu engang om at sætte kendte størrelser sammen på en ny måde, og det sker særligt ved, at forskellige systemer mødes.

Men hvad er dine  bud? Hvad skal der til, for at Danmark bliver bedre til at få fuld valuta ud af innovationskronerne?