Du kender det sikkert. Dit rådgivningsprojekt er i gang, og undervejs ændrer forudsætningerne sig. Kunden ønsker en ny deadline, en beslutning trækker ud, eller kunden vil have andre og flere ydelser.
Tid, leverance, pris og kvalitet hænger uløseligt sammen i projektarbejde. Hvis ét parameter ændrer sig, må de andre justeres. Ellers risikerer du – og kunden – et dårligt projekt.
Det ved du godt. Men i kampens hede fristes projektlederen ofte til at indtage rollen som struds.
At stikke hovedet i sandet og håbe på, at det hele går over af sig selv. Og at undlade at tage den nødvendige samtale med kunden om at ændre projektplan og økonomi.
Strudseteknikken har jeg hørt mange gange, og den kan lyde sådan her:
“Det skal nok gå, vi indhenter det”
“Vi tager det op senere, måske”
“Det er sådan en god kunde, så vi skal ikke ødelægge den gode stemning”
Problemet er bare, at konfliktskyhed ikke er god projektledelse.
Netop derfor er det at undgå strudsen et helt centralt fokus på mine projektlederkurser i rådgivningsfirmaer. Vi træner modet til at rekalibrere aftalen, når virkeligheden ændrer sig. Altså det at turde tage den svære samtale i tide.
Tre enkle råd til at undgå strudsen:
- Når noget ændrer sig, så sig det højt med det samme. Forklar roligt, hvad det betyder for tid, pris, leverance eller kvalitet. Kunden forstår som regel godt, at du forsøger at hjælpe.
- Rekalibrer, mens der stadig er handlemuligheder. Det er langt lettere at justere forventninger i uge tre end i uge tretten. Tag samtalen tidligt, også selv om den føles ubehagelig. Det er en del af din værdi som projektleder.
- Lær at håndtere den svære samtale. Mind dig selv om, at tydelighed er omsorg.
[et_bloom_inline optin_id=”optin_1″]
3 klummer om lignende emner:
23. november 2025
Skaber du tillid?
LedelseHRProjektledelseKommunikationArbejdsmarked
Tre hurtige spørgsmål til dig som rådgiver: Har du høj faglighed? Er du pålidelig, altså til at stole på? Og er du god til at skabe nærvær i dine relationer? Hvis du kan svare ja til alle tre, er du med stor sandsynlighed en fremragende rådgiver. Medmindre du er så selvoptaget, at du hellere vil…
22. november 2017
Akademiker: Drop dine fordomme om salg
UddannelseKommunikationArbejdsmarked
“Nej, salg er ikke noget for mig – jeg ser mig selv som en stærk fagperson.” Det svar har jeg hørt utallige gange fra akademikere når jeg har spurgt ind til deres salgserfaringer ved ansættelsessamtaler. Svaret leveres ofte med let vrængen på næsen, for salgskompetencer er ikke i høj kurs i…
15. maj 2020
5 råd: Sådan bliver du en bedre rådgiver for din chef
LedelseHRProjektledelseKommunikationArbejdsmarked
Arbejder du i en forretningsunderstøttende funktion? Måske i HR, kommunikation, regnskab eller som PA’er, altså i det som mange virksomheder kalder business support? Du har godt styr på dine driftsopgaver – din faglighed er i top. Men opgaverne er måske blevet lidt rutineprægede, og du har brug for…