De er vanvittigt dygtige.

Ikke nok med, at de har gennemført en lang, videregående uddannelse – de er cremen af den creme, som universiteterne har så meget fidus til, at de tilbyder dem tre år yderligere, så de kan lære at forske.

Efter 20 år (mindst!) på skolebænken er ph.d.erne færdigklækkede som forskere og klar til at indtage det akademiske parnas.

Desværre er det langt fra alle de 2.000 ph.d.er, der blev færdige sidste år, som får lov til at forske. På ti år er antallet af studerende, der hvert år får tildelt ph.d.-graden, fordoblet, og universiteterne (og Novo Nordisk) kan langt fra ansætte dem alle.

At vi på ti år er lykkedes med at tune de videregående uddannelser, så de udklækker dobbelt så mange ph.d.er, er ubetinget godt for et land som Danmark, hvor vi ikke skal gøre os håb om at konkurrere på timelønninger. Vi har brug for at udnytte al den hjernekapacitet, vi kan opstøve.

Og som sagt er det nogle meget dygtige folk – eller: De er i hvert fald gode forskere. Men om de har de rette kompetencer til at begå sig uden for elfenbenstårnet, er en anden snak.

Jeg taler ikke om faglige evner, men om mere praksisnære færdigheder som at kunne tale med kunder, og  at omsætte sin viden til produkter eller løsninger.

Som samfund risikerer vi at gå glip af et kæmpe potentiale, hvis disse højtuddannede hoveder ikke får lejlighed til at brillere på andre dele af arbejdsmarkedet end lige netop i forskerverdenen.

Derfor ligger der en stor gevinst i at lette overgangen fra forskerstudiet til det private erhvervsliv. Akademiet for de Tekniske Videnskaber holdt i august dialogmøde om ”ph.d.-kompetencer til fremtidens vidensbaserede produktion”, men også rådgiverne og adskillige andre brancher kan veksle ph.d.ernes store viden til kolde kontanter i kassen.

Så her er et gratis tip til uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (der i parentes bemærket selv er ph.d.-uddannet):

Læg små kurser eller moduler ind i ph.d.-uddannelserne, hvor virksomheder underviser i alt det, der gør overgangen til et job i den private sektor lettere.

Hvor eksemplets magt fortæller, hvad en ph.d. også kan bruges til. Og hvor Helge Sanders gamle mantra ”fra forskning til faktura” gøres helt konkret.

”Det får du aldrig virksomhederne med på,” hører jeg straks pessimisterne sige. Jeg kan kun tale for mig selv, men i NIRAS har vi udelukkende gode erfaringer med at blande os i uddannelser og undervisning – og vi gør det gerne i endnu højere grad.

Sæt i gang.