Uddannelse

Ny studerende: Sådan ender du forrest i jobkøen om fem år

Godt 65.000 unge mennesker starter i disse dage på en videregående uddannelse.

Uanset om de læser til ingeniør, antropolog eller økonom, så kan de glæde sig til på statens regning at dykke dybt i fagligheden og lægge fundamentet for et langt og velbetalt arbejdsliv.

Studietiden går hurtigt, og om lidt står kandidaterne med eksamensbeviset og forstår ikke, at det allerede er slut. Kammerater bliver til konkurrenter om de bedste jobs. Nogle sikrer sig jobbet, inden de forsvarer specialet, andre ryger ind i den ofte lange dimittendledighed, der er både ærgerlig for samfundet og ikke mindst for den nybagte kandidat, hvis selvtillid skrumper for hvert afslag i indbakken.

Men hvad skiller fårene fra bukkene? Hvorfor går nogle direkte ind på arbejdsmarkedet, mens andre kæmper en hård kamp?

Læs mine 3 råd til at komme forrest i jobkøen i dagens udgave af Berlingske. Min månedlige klumme finder du også på min Berlingske Business Blog

Hvem gider betale en 24-årig kandidat for at lære at arbejde?

De nyuddannede fra universiteterne bliver stadig yngre. Fremdriftsreformen tvinger de studerende ind og ud af døren på rekordtid, så vi kan maksimere antallet af år på arbejdsmarkedet for de unge skatteborgere.

Ingen tvivl om, at reformen er effektiv. Men om den betyder mere jobparate kandidater, er yderst tvivlsomt.

Mange nyuddannede ved ikke, hvordan de skal omsætte deres akademiske faglighed til kompetencer, arbejdsgiverne efterspørger. De har ikke haft relevante studiejob, og de har ikke været i praktik. Det kan godt være, at de har halvhæderlige karakterer, men attraktive er de ikke: Langt de fleste arbejdsgivere vælger hende med relevant erhvervserfaring, for hvem gider at bruge tid og penge på at lære en højtuddannet 24-årig, hvad det egentlig vil sige at arbejde?

Læs min artikel, der er trykt i dagens papirudgave af Berlingske Tidende, hvor jeg sætter fokus på effekten af fremdriftsreformen: Hvad skal de studerende gøre for at få det første job, hvad burde universiteterne gøre, og hvad skal arbejdsgiverne stille op med de unge kandidater, der reelt kan sammenlignes med lærlinge? Du kan også læse artiklen på min blog på Berlingske Business.

Kære studerende: Brug mindre tid på universitetet, hvis du vil have et job

Der er gang i hjulene, og arbejdsløsheden er lav. Desværre gælder det ikke for nyuddannede kandidater fra universiteterne. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 22% af de nyuddannede ikke er i job op til et halvt år efter, de har gjort studiet færdigt.

Det er ikke alene et personligt problem for de kandidater, der har brugt 18 år på at uddanne sig til at være en højt kvalificeret arbejdskraft. Det er også en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning, hvis ikke vi formår at omsætte fremdriftsreformens korte uddannelsestid til høj og hurtig beskæftigelsesgrad.

Men hvorfor har de højtuddannede så svært ved at lande det første job? Forklaringen kan være, at vi uddanner for mange akademikere. En anden, at de unge har brug for en puster efter at have løbet stakåndet gennem systemet for at stå med en kandidatgrad som 24-årige.

Mulige forklaringer, men en tredje forklaring er, at de nyuddannede ved alt for lidt om arbejdsmarkedet. Og det i høj grad, fordi universiteterne er for dårlige til at samarbejde med kommende arbejdsgivere og integrere deres behov i uddannelserne.

Læs hvorfor universiteterne ikke kan finde ud af det, og hvad de studerende skal gøre for at få et job på min Berlingske Business blog – et indlæg, som i dag også er trykt i papirversionen af Berlingske Tidende.

Bare lige for at presse dig op til eksamen: Ja, gode karakterer skaffer dig dit første job

”Lægger I vægt på karakterer, når I ansætter?”

Sådan lød spørgsmålet fra salen, da jeg for nylig deltog i en paneldebat på Københavns Universitet, hvor de studerende var samlet til karrieredag for at møde mulige kommende arbejdsgivere. Som den eneste i panelet var mit svar: ”Ja, karakterer er en vigtig del af vurderingen, når vi ansætter nyuddannede.”

Læs om dine karakterers betydning for dit første job på min blog

 

Her er match-minister Tørnæs’ 2 største udfordringer

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs vil gerne kaldes match-ministeren. Og nej, der er ikke tale om at hun skal bestyre et datingsite – ikke i traditionel forstand i hvert fald, men derimod at ”det, der står øverst på min liste, er at skabe et bedre match mellem uddannelserne og samfundets behov for arbejdskraft”, som hun siger i et interview.i Politiken.

Læs mine bud på ministerens største udfordringer, hvis hun vil bygge bro mellem uddannelse og arbejdsmarked.

 

5 råd til humanisten: Sådan bliver du lige så efterstræbt som ingeniøren

Jeg kan lige så godt komme ud af skabet: Jeg har i 11 år været direktør i ingeniørselskaber, men … jeg er humanist.

Klassisk sproglig student, uddannet i kommunikation og italiensk. Boede og studerede i Rom og havde egentlig tænkt mig at slå mig ned på Piazza Navona, drikke espresso og skrible om italiensk kultur. Men ramt af virkeligheden: Andre var bedre end mig. Søgte efter alternativ, brugte min viden om læring, pædagogik, kommunikation og koblede det med min nørdede fritidsinteresse for it, blev i stedet managementkonsulent inden for e-læring og virksomhedsudvikling. Før jeg altså gik væk fra det fag-faglige spor og i stedet blev ledelsesgeneralist. Ja, mange veje fører også væk fra Rom.

Læs mine 5 gode råd til andre humanister om, hvordan I kan styrke jeres markedsværdi.

Giv universiteterne penge efter, hvor mange kandidater der kommer i job

Der er ikke noget mere ærgerligt end at møde en nyuddannet kandidat, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Man ser selvtilliden sive ud af kandidaten, når hun har ofret 18 år på at uddanne sig til at være en højt kvalificeret arbejdskraft og så derefter må erfare, at hendes kompetencer ikke matcher arbejdsmarkedets behov.

Det er ikke bare en personlig tragedie. Det er en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning, at vi har brugt penge til at uddanne til arbejdsløshed.  Og efter min mening er det ikke mindst et kæmpe nederlag for universiteterne, at de ikke leverer et produkt, der matcher samfundets og virksomhedernes behov.

Læs min vurdering af, hvoran universiteterne kan blive bedre.

 

Gør viden til værdi: Lad virksomheder undervise på uni

Det nytter ikke noget, at universiteterne spytter kloge hoveder ud på stribe, hvis vi som samfund ikke formår at omsætte deres viden til vækst. Derfor trænger vi til at få knyttet langt tættere bånd mellem de videregående uddannelser og det arbejdsmarked, de studerende efter endt eksamen skal ud og skabe værdi i.

På min blog beskriver jeg, hvordan vi kan arbejde tættere på tværs af universiteter og det private erhvervsliv.

Hvad skal en ph.d., hvis hun ikke skal forske?

De er vanvittigt dygtige.

Ikke nok med, at de har gennemført en lang, videregående uddannelse – de er cremen af den creme, som universiteterne har så meget fidus til, at de tilbyder dem tre år yderligere, så de kan lære at forske.

Efter 20 år (mindst!) på skolebænken er ph.d.erne færdigklækkede som forskere og klar til at indtage det akademiske parnas.

Læs mit forslag til, hvordan vi bl.a. bør lægge små kurser ind i ph.d.-uddannelserne, hvor virksomheder underviser i alt det, der gør overgangen til et job i den private sektor lettere.

 

Scroll to top