Projektledelse

Kære konsulent: Husk, at du har to ører – og kun en mund

”Konsulent” er ikke bare et skældsord. Konsulentfaget er ifølge Dansk Industri en levevej for over 125.000 ansatte. Rådgivningsbranchen vokser og dækker over en række firmaer som advokatselskaber, rådgivende ingeniører og managementkonsulenter. Vidt forskellige fagligheder, men med det til fælles, at forretningsmodellen er afregning pr. time på diverse kundeprojekter.

For mange nyslåede kandidater bliver konsulentbranchen den fremtidige levevej – ligegyldigt om de har en humanistisk, samfundsfaglig eller naturvidenskabelig baggrund. De kan se frem til et arbejdsliv med høj puls, lange arbejdsdage og en vild titelstruktur, hvor man som 28-årig gerne skal kunne skrive seniorkonsulent på visitkortet.

Men hvad skal der til for at lykkes som konsulent? Gennem små 20 år i branchen har jeg ansat og uddannet en lang række unge konsulenter. Fagligt superskarpe medarbejdere med de bedste forudsætninger for at blive en succes. Men de lysende stjernefrø skiller sig hurtigt ud. De har et grundlæggende konsulent-DNA, der hurtigt sætter dem i stand til at læse og forstå kundens behov – og dosere den helt rette tilgang. Naturligvis til tiden og inden for projektets økonomiske rammer, så kunden smiler og bundlinjen er i plus.

Læs mine fem råd til de kommende konsulenter, om hvordan de kan blive en succes. Synspunktet kan du finde på min blog på Berlingske Business eller i morgendagens trykte udgave af Berlingske.

Som leder må du højst bruge 5 dage på at løse et problem

Du får respekt som leder, hvis du tackler problemer hurtigt og effektivt. Medarbejdere og ledelseskollegaer hylder dig, når du tager tyren ved hornene og skaber resultater gennem forandring.

Mange ledere er dog elendige problemløsere. De er dygtige analytikere og excellerer i lange udredninger om årsagerne til det vigende salg og konkurrenternes strandhugst af de centrale medarbejdere, men de mange notater udmønter sig ikke i handlinger.

Tempoet skal op, når problemer skal løses. De lange forløb er for dyre og for ineffektive. Og både medarbejdere og samarbejdspartnere forventer også umiddelbar handling. En nølende chef har ikke høj street credit.

Der er heldigvis masser af muligheder. Begreber og metoder som ”Sprints”, ”SCRUM”, ”Design Thinking”, ”Fail fast” og ”Fast Track” er god inspiration til at sætte damp på kedlerne. Læs hurtigt op på disse begreber og anvend dem som inspirationsramme, når konkurrenten næste gang er ved at smadre dit marked med et nyt vidundermiddel. Når dine ledelseskollegaer står med handlingslammelsen lysende ud af ansigtet, så tag teten og sig, at det her problem tager du dig af, og du forventer at præsentere en løsning om senest fem dage!

Læs mere på mit blogindlæg på Berlingske Business, som i morgen d. 4. maj 2017 også udkommer i den trykte version af Berlingske Tidende

Bloker din kalender med ”tænketid”!

Hvis du er kok, kender du termen ”mise en place”. Hvis ikke, så ved du nu, at det betyder, at ting er lagt til rette. Forstået på den måde, at alle køkkenredskaber og ingredienser er lagt frem – alt er pillet og hakket og klart, inden du går i gang med at tilberede retten.

Termen er inspirerende for dagens projekttunge arbejdspladser. Vi kender alle udtrykkene: ”Godt begyndt er halvt fuldendt” og ”Preparation is king” – og i disse ligger der en forståelse af, at et projekt kun rigtig er vellykket, når det er tilrettelagt godt fra starten af.

Problemet er, at vore virksomheder ikke understøtter projekttilrettelæggelsen godt nok. Vi poster masser af penge i udvikling af projektledelse, men projekttilrettelæggelse sker i dag hovedsageligt under bruseren, i bilen på vej til og fra arbejde, eller i den time, hvor du ligger og vender og drejer dig, fordi du ikke kan falde i søvn. Vi har skabt og accepterer en tilfældighedskultur, hvor vi gør meget lidt for at fremme den proces, der skaber de gode projekter.

Vi har brug for en kulturændring, der trækker projekttilrettelæggelsen helt ind i firmakalenderen.

Læs mine fem råd til hvordan på min blog på Berlingske Business

Wicked problems: Tør du sige ”det ved jeg ikke” til kunden?

Kender du fornemmelsen af ikke at kunne få hul på en opgave?

Du er ikke helt sikker på, hvor du skal starte – og du har slet ingen anelse om, hvor den ender. Du kan sidde og stirre på skærmen i timer uden at komme videre.

Jeg kender det rigtig godt: Opgaven står der og blinker rødt og overdue på min to do-liste. Jeg leder febrilsk i min akademiske værktøjskasse, men lige meget hvad jeg gør, kan jeg ikke finde en kendt metode eller proces til at få problemstillingen løst – end ikke få den åbnet.

Læs, hvordan du kommer med disse såkaldte wicked problems, på min blog.

Freelance-eksplosion kræver nytænkning af arbejdsfællesskaber

For nylig deltog jeg i 3F’s stort anlagte konference ”Vision Danmark” om fremtidens arbejdsmarked. Et forrygende arrangement, hvor toppolitikere, forskere, erhvervsledere og fagforeningsfolk diskuterede, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil se ud. Mange pinger, men det der gik lige i hjertet på mig var den indlagte kåring af ”Årets arbejdsplads 2015”. Tre virksomheder, hvor de ansatte naturligvis havde 3F-medlemsskabet i orden, var indstillet.

Men har vi overhovedet sådanne virksomheder med fællesskabet som bærende kraft om bare ti år? Ja, det har vi helt sikkert, men vi har også helt andre typer virksomheder og medarbejdere.

På min blog beskriver jeg, hvordan freelancere ændrer fremtidens arbejdsfællesskaber.

 

Scroll to top