Arbejdsmarked

Bare lige for at presse dig op til eksamen: Ja, gode karakterer skaffer dig dit første job

”Lægger I vægt på karakterer, når I ansætter?”

Sådan lød spørgsmålet fra salen, da jeg for nylig deltog i en paneldebat på Københavns Universitet, hvor de studerende var samlet til karrieredag for at møde mulige kommende arbejdsgivere. Som den eneste i panelet var mit svar: ”Ja, karakterer er en vigtig del af vurderingen, når vi ansætter nyuddannede.”

Læs om dine karakterers betydning for dit første job på min blog

 

Her er match-minister Tørnæs’ 2 største udfordringer

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs vil gerne kaldes match-ministeren. Og nej, der er ikke tale om at hun skal bestyre et datingsite – ikke i traditionel forstand i hvert fald, men derimod at ”det, der står øverst på min liste, er at skabe et bedre match mellem uddannelserne og samfundets behov for arbejdskraft”, som hun siger i et interview.i Politiken.

Læs mine bud på ministerens største udfordringer, hvis hun vil bygge bro mellem uddannelse og arbejdsmarked.

 

5 råd til humanisten: Sådan bliver du lige så efterstræbt som ingeniøren

Jeg kan lige så godt komme ud af skabet: Jeg har i 11 år været direktør i ingeniørselskaber, men … jeg er humanist.

Klassisk sproglig student, uddannet i kommunikation og italiensk. Boede og studerede i Rom og havde egentlig tænkt mig at slå mig ned på Piazza Navona, drikke espresso og skrible om italiensk kultur. Men ramt af virkeligheden: Andre var bedre end mig. Søgte efter alternativ, brugte min viden om læring, pædagogik, kommunikation og koblede det med min nørdede fritidsinteresse for it, blev i stedet managementkonsulent inden for e-læring og virksomhedsudvikling. Før jeg altså gik væk fra det fag-faglige spor og i stedet blev ledelsesgeneralist. Ja, mange veje fører også væk fra Rom.

Læs mine 5 gode råd til andre humanister om, hvordan I kan styrke jeres markedsværdi.

Giv universiteterne penge efter, hvor mange kandidater der kommer i job

Der er ikke noget mere ærgerligt end at møde en nyuddannet kandidat, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Man ser selvtilliden sive ud af kandidaten, når hun har ofret 18 år på at uddanne sig til at være en højt kvalificeret arbejdskraft og så derefter må erfare, at hendes kompetencer ikke matcher arbejdsmarkedets behov.

Det er ikke bare en personlig tragedie. Det er en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning, at vi har brugt penge til at uddanne til arbejdsløshed.  Og efter min mening er det ikke mindst et kæmpe nederlag for universiteterne, at de ikke leverer et produkt, der matcher samfundets og virksomhedernes behov.

Læs min vurdering af, hvoran universiteterne kan blive bedre.

 

Freelance-eksplosion kræver nytænkning af arbejdsfællesskaber

For nylig deltog jeg i 3F’s stort anlagte konference ”Vision Danmark” om fremtidens arbejdsmarked. Et forrygende arrangement, hvor toppolitikere, forskere, erhvervsledere og fagforeningsfolk diskuterede, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil se ud. Mange pinger, men det der gik lige i hjertet på mig var den indlagte kåring af ”Årets arbejdsplads 2015”. Tre virksomheder, hvor de ansatte naturligvis havde 3F-medlemsskabet i orden, var indstillet.

Men har vi overhovedet sådanne virksomheder med fællesskabet som bærende kraft om bare ti år? Ja, det har vi helt sikkert, men vi har også helt andre typer virksomheder og medarbejdere.

På min blog beskriver jeg, hvordan freelancere ændrer fremtidens arbejdsfællesskaber.

 

Scroll to top