Arbejdsmarked

Bloker din kalender med ”tænketid”!

Hvis du er kok, kender du termen ”mise en place”. Hvis ikke, så ved du nu, at det betyder, at ting er lagt til rette. Forstået på den måde, at alle køkkenredskaber og ingredienser er lagt frem – alt er pillet og hakket og klart, inden du går i gang med at tilberede retten.

Termen er inspirerende for dagens projekttunge arbejdspladser. Vi kender alle udtrykkene: ”Godt begyndt er halvt fuldendt” og ”Preparation is king” – og i disse ligger der en forståelse af, at et projekt kun rigtig er vellykket, når det er tilrettelagt godt fra starten af.

Problemet er, at vore virksomheder ikke understøtter projekttilrettelæggelsen godt nok. Vi poster masser af penge i udvikling af projektledelse, men projekttilrettelæggelse sker i dag hovedsageligt under bruseren, i bilen på vej til og fra arbejde, eller i den time, hvor du ligger og vender og drejer dig, fordi du ikke kan falde i søvn. Vi har skabt og accepterer en tilfældighedskultur, hvor vi gør meget lidt for at fremme den proces, der skaber de gode projekter.

Vi har brug for en kulturændring, der trækker projekttilrettelæggelsen helt ind i firmakalenderen.

Læs mine fem råd til hvordan på min blog på Berlingske Business

Drop hyre-fyre-hamsterhjulet – den perfekte medarbejder findes alligevel ikke

12-talskulturen har ramt de danske virksomheder. Vi søger alle de perfekte medarbejdere: de superskarpe, der kan være produktive, effektive og skabe vækst – og det så hurtigt som muligt. Stillingsopslag og kompetenceprofiler bliver idealiserede glansbilleder, der passer perfekt ind i fitness- og speltkulturens hyldest til supermennesket.

Og jagten på det ultimative fortsætter. Hvilken leder kan sige sig fri for – i det mindste i baghovedet – at have en liste over stjernerne i afdelingen og en tilsvarende over dem, der kan undværes? Og mon ikke de fleste medarbejdere fra tid til anden spekulerer over, hvor langt oppe eller nede på listen, de ligger?

Det er helt naturligt, og det ligger i tidsånden. Vi jagter det perfekte, og i realityprogrammerne stemmer vi de svage hjem, men det er ikke sund virksomhedsudvikling.

Læs min blog på Berlingske Business og find ud af, hvorfor det ikke er sundt.

Syg mødekultur: Du kvæler dine bedste medarbejdere i interne møder

Intern mødemylder – kender du fornemmelsen? En kalenderdag fuld af interne møder i iltfattige lokaler, og når dagen er slut, sidder du med en let lurende hovedpine i bilen og tænker på de arbejdsopgaver, du skulle have lavet – altså dem du er ansat til at udfylde, og som du nu kan kigge på, når børnene er lagt …

Danske virksomheder er plastret til med værdiløse interne møder. Det er rigtig skidt for den berømte produktivitet, men det bliver værre endnu: Ledere har det med at bruge de bedste medarbejdere igen og igen til diverse, interne udviklingsprojekter. A-kæden, stjernerne, kundernes darlings sidder med i arbejdsgrupper om ny hjemmeside, nyt økonomisystem og flytteudvalget.

A-kæden sidder lænket til det interne mødebord, for lederne spiller sikkert og tror grundlæggende på “if you want things done, give them to a busy man”. Hvilket er fuldstændig rigtigt, men ikke holdbart i længden.

Læs hvad der kan gå galt, og hvordan du kan kurere mødekuller i din virksomhed på min blog

Jeg gjorde det: Derfor har jeg droppet direktørtitel, firmabil og pensionsindbetaling

Efter 12 år som direktør i Rambøll og NIRAS har jeg valgt at droppe direktørsporet Jeg forfølger en brændende lyst om at vende tilbage til min grundfaglighed som managementkonsulent og starter min egen forretning. Bare mig med alle kasketterne: indehaver, sælger, konsulent, ansvarlig for printer, regnskab og mødekaffe – og jeg er kisteglad!

Jeg blev direktør som 34-årig og har boltret mig som en fisk i vandet. Først som direktør i Norge og så i Danmark, chef i opturstider med masser af udvikling – og boss under finanskrisen med masser af afvikling.

Men nu gider jeg ikke at være direktør mere. Læs hvorfor, og hvorfor jeg har grundlagt Cambiamento på min blog

Bare lige for at presse dig op til eksamen: Ja, gode karakterer skaffer dig dit første job

”Lægger I vægt på karakterer, når I ansætter?”

Sådan lød spørgsmålet fra salen, da jeg for nylig deltog i en paneldebat på Københavns Universitet, hvor de studerende var samlet til karrieredag for at møde mulige kommende arbejdsgivere. Som den eneste i panelet var mit svar: ”Ja, karakterer er en vigtig del af vurderingen, når vi ansætter nyuddannede.”

Læs om dine karakterers betydning for dit første job på min blog

 

Her er match-minister Tørnæs’ 2 største udfordringer

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs vil gerne kaldes match-ministeren. Og nej, der er ikke tale om at hun skal bestyre et datingsite – ikke i traditionel forstand i hvert fald, men derimod at ”det, der står øverst på min liste, er at skabe et bedre match mellem uddannelserne og samfundets behov for arbejdskraft”, som hun siger i et interview.i Politiken.

Læs mine bud på ministerens største udfordringer, hvis hun vil bygge bro mellem uddannelse og arbejdsmarked.

 

5 råd til humanisten: Sådan bliver du lige så efterstræbt som ingeniøren

Jeg kan lige så godt komme ud af skabet: Jeg har i 11 år været direktør i ingeniørselskaber, men … jeg er humanist.

Klassisk sproglig student, uddannet i kommunikation og italiensk. Boede og studerede i Rom og havde egentlig tænkt mig at slå mig ned på Piazza Navona, drikke espresso og skrible om italiensk kultur. Men ramt af virkeligheden: Andre var bedre end mig. Søgte efter alternativ, brugte min viden om læring, pædagogik, kommunikation og koblede det med min nørdede fritidsinteresse for it, blev i stedet managementkonsulent inden for e-læring og virksomhedsudvikling. Før jeg altså gik væk fra det fag-faglige spor og i stedet blev ledelsesgeneralist. Ja, mange veje fører også væk fra Rom.

Læs mine 5 gode råd til andre humanister om, hvordan I kan styrke jeres markedsværdi.

Giv universiteterne penge efter, hvor mange kandidater der kommer i job

Der er ikke noget mere ærgerligt end at møde en nyuddannet kandidat, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Man ser selvtilliden sive ud af kandidaten, når hun har ofret 18 år på at uddanne sig til at være en højt kvalificeret arbejdskraft og så derefter må erfare, at hendes kompetencer ikke matcher arbejdsmarkedets behov.

Det er ikke bare en personlig tragedie. Det er en samfundsøkonomisk rigtig dårlig forretning, at vi har brugt penge til at uddanne til arbejdsløshed.  Og efter min mening er det ikke mindst et kæmpe nederlag for universiteterne, at de ikke leverer et produkt, der matcher samfundets og virksomhedernes behov.

Læs min vurdering af, hvoran universiteterne kan blive bedre.

 

Freelance-eksplosion kræver nytænkning af arbejdsfællesskaber

For nylig deltog jeg i 3F’s stort anlagte konference ”Vision Danmark” om fremtidens arbejdsmarked. Et forrygende arrangement, hvor toppolitikere, forskere, erhvervsledere og fagforeningsfolk diskuterede, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil se ud. Mange pinger, men det der gik lige i hjertet på mig var den indlagte kåring af ”Årets arbejdsplads 2015”. Tre virksomheder, hvor de ansatte naturligvis havde 3F-medlemsskabet i orden, var indstillet.

Men har vi overhovedet sådanne virksomheder med fællesskabet som bærende kraft om bare ti år? Ja, det har vi helt sikkert, men vi har også helt andre typer virksomheder og medarbejdere.

På min blog beskriver jeg, hvordan freelancere ændrer fremtidens arbejdsfællesskaber.

 

Scroll to top