Forfatter: Allan

Bloker din kalender med ”tænketid”!

Hvis du er kok, kender du termen ”mise en place”. Hvis ikke, så ved du nu, at det betyder, at ting er lagt til rette. Forstået på den måde, at alle køkkenredskaber og ingredienser er lagt frem – alt er pillet og hakket og klart, inden du går i gang med at tilberede retten.

Termen er inspirerende for dagens projekttunge arbejdspladser. Vi kender alle udtrykkene: ”Godt begyndt er halvt fuldendt” og ”Preparation is king” – og i disse ligger der en forståelse af, at et projekt kun rigtig er vellykket, når det er tilrettelagt godt fra starten af.

Problemet er, at vore virksomheder ikke understøtter projekttilrettelæggelsen godt nok. Vi poster masser af penge i udvikling af projektledelse, men projekttilrettelæggelse sker i dag hovedsageligt under bruseren, i bilen på vej til og fra arbejde, eller i den time, hvor du ligger og vender og drejer dig, fordi du ikke kan falde i søvn. Vi har skabt og accepterer en tilfældighedskultur, hvor vi gør meget lidt for at fremme den proces, der skaber de gode projekter.

Vi har brug for en kulturændring, der trækker projekttilrettelæggelsen helt ind i firmakalenderen.

Læs mine fem råd til hvordan på min blog på Berlingske Business

Drop hyre-fyre-hamsterhjulet – den perfekte medarbejder findes alligevel ikke

12-talskulturen har ramt de danske virksomheder. Vi søger alle de perfekte medarbejdere: de superskarpe, der kan være produktive, effektive og skabe vækst – og det så hurtigt som muligt. Stillingsopslag og kompetenceprofiler bliver idealiserede glansbilleder, der passer perfekt ind i fitness- og speltkulturens hyldest til supermennesket.

Og jagten på det ultimative fortsætter. Hvilken leder kan sige sig fri for – i det mindste i baghovedet – at have en liste over stjernerne i afdelingen og en tilsvarende over dem, der kan undværes? Og mon ikke de fleste medarbejdere fra tid til anden spekulerer over, hvor langt oppe eller nede på listen, de ligger?

Det er helt naturligt, og det ligger i tidsånden. Vi jagter det perfekte, og i realityprogrammerne stemmer vi de svage hjem, men det er ikke sund virksomhedsudvikling.

Læs min blog på Berlingske Business og find ud af, hvorfor det ikke er sundt.

Syg mødekultur: Du kvæler dine bedste medarbejdere i interne møder

Intern mødemylder – kender du fornemmelsen? En kalenderdag fuld af interne møder i iltfattige lokaler, og når dagen er slut, sidder du med en let lurende hovedpine i bilen og tænker på de arbejdsopgaver, du skulle have lavet – altså dem du er ansat til at udfylde, og som du nu kan kigge på, når børnene er lagt …

Danske virksomheder er plastret til med værdiløse interne møder. Det er rigtig skidt for den berømte produktivitet, men det bliver værre endnu: Ledere har det med at bruge de bedste medarbejdere igen og igen til diverse, interne udviklingsprojekter. A-kæden, stjernerne, kundernes darlings sidder med i arbejdsgrupper om ny hjemmeside, nyt økonomisystem og flytteudvalget.

A-kæden sidder lænket til det interne mødebord, for lederne spiller sikkert og tror grundlæggende på “if you want things done, give them to a busy man”. Hvilket er fuldstændig rigtigt, men ikke holdbart i længden.

Læs hvad der kan gå galt, og hvordan du kan kurere mødekuller i din virksomhed på min blog

Jeg gjorde det: Derfor har jeg droppet direktørtitel, firmabil og pensionsindbetaling

Efter 12 år som direktør i Rambøll og NIRAS har jeg valgt at droppe direktørsporet Jeg forfølger en brændende lyst om at vende tilbage til min grundfaglighed som managementkonsulent og starter min egen forretning. Bare mig med alle kasketterne: indehaver, sælger, konsulent, ansvarlig for printer, regnskab og mødekaffe – og jeg er kisteglad!

Jeg blev direktør som 34-årig og har boltret mig som en fisk i vandet. Først som direktør i Norge og så i Danmark, chef i opturstider med masser af udvikling – og boss under finanskrisen med masser af afvikling.

Men nu gider jeg ikke at være direktør mere. Læs hvorfor, og hvorfor jeg har grundlagt Cambiamento på min blog

Skru op for værdierne og ned for MUS

Carlos fra Argentina, Soo fra Korea, Zohaib fra Pakistan og Marius fra Norge. Ikke finalefeltet i en obskur OL-disciplin, men fire MBA-studerende på CBS, der netop har skrevet deres masterafhandling i samarbejde med os i NIRAS.

Deres opgave var at undersøge, hvordan vi bør udvikle vores digitale platform, så vi kan arbejde bedre og mere effektivt. Deres opgave var god. Men det, der slog mig mest var, hvor betagede de var af vores fælles værdier og normer, ja kort sagt vores kulturelle fælleseje i NIRAS.

Læs mere på Berlingske Business, hvor jeg argumenterer for, at du får langt mere ud af at arbejde med din virksomheds værdier end at gennemføre MUS-samtaler.

Derfor er dansk topkarakter i innovation faktisk skidt

Danmark er andenbedst i EU til innovation, hvis man skal tro den nyligt offentliggjorte EU-undersøgelse European Innovation Scoreboard. Hele 25 indikatorer måler EU os på, og det er kun broderfolket i Sverige, der slår os med et mulehår.

Læs videre på min blog, hvor jeg beskriver, hvorfor vi ikke skal være glade for den sølvmedalje.

9 ud af 10 kommuner aner ikke, hvad de vil med Smart Cities!

Smart Cities er så hypede, at de i sidste uge også nåede helt til Folkemødet i Allinge. Her havde jeg fornøjelsen af at deltage i en velbesøgt paneldebat hos Dansk Arkitektur Center om, hvordan vi skaber fremtidens intelligente byer.

Men som med så mange andre hypede begreber overgår fantasien fortsat virkeligheden. Der er langt fra de store visioner til realiteterne i de danske kommuner.

Læs hele mit indlæg her, hvor jeg foreslå, at det offentlige bør samarbejde langt mere med det private for at gøre drømmene til virkelighed.

Du skal forankre talentprogrammet i forretningen, ikke i HR

”Vi vil så gerne ha’ du bli’r lidt længere.”

Med fare for at lyde som et gammelt discountbutik-slogan, så er det præcis sådan, vi har det med de største talenter i virksomheden. Du kender dem godt, de der lysende talenter, som ingen er i tvivl om nok skal blive til noget stort, som vi sætter vores lid til skal bære virksomheden sikkert ind i fremtiden, og som gør os så kede af det, når de vælger at forlade os i utide for i stedet at lyse op hos konkurrenten.

Læs mine råd til, hvordan din virksomhed kan arbejde med talentudvikling.

Er det værre at give private informationer til kommunen end til Google og Facebook?

Jeg vil gerne sende en stor tak til Google Maps-appen på min telefon.

Kristi Himmelfartsferien gik til London, som jeg bare ikke kan finde rundt i, og med en ikke altid overbærende teenagedatter som rejsekammerat var der ikke plads til mange fejlskud. Men ingen grund til bekymring: Google finder vej.

Det gør Google ikke for mine blå øjnes skyld. Som modydelse får Google mulighed for at boltre sig med mine geolocations: De ved, hvor jeg er og kan bruge mine data til snart sagt hvad som helst – og gør det.

Læs mit indlæg om, hvordan det offentlige kan lære af Google og pushe langt flere relevante informationer til dig.

 

Bare lige for at presse dig op til eksamen: Ja, gode karakterer skaffer dig dit første job

”Lægger I vægt på karakterer, når I ansætter?”

Sådan lød spørgsmålet fra salen, da jeg for nylig deltog i en paneldebat på Københavns Universitet, hvor de studerende var samlet til karrieredag for at møde mulige kommende arbejdsgivere. Som den eneste i panelet var mit svar: ”Ja, karakterer er en vigtig del af vurderingen, når vi ansætter nyuddannede.”

Læs om dine karakterers betydning for dit første job på min blog

 

Scroll to top